Bilorientering   08/05/17

Første afdeling af det Nordeuropæiske mesterskab i bilorientering afvikles i Frederikssund
Viking Auto Sport står som arrangør af den første afdeling af det nordeuropæiske mesterskab i bil-orientering, som afvikles fredag aften - Store Bededag - med start fra Frederikssund hallen. Reelt er der tale om en nordisk mesterskab, da deltagerne kommer fra Sverige og Finland, udover Danmark. Det kniber at få de øvrige lande i FIFA Nordeuropæiske zone, som også omhandler de baltiske lande og de øvrige nordiske lande, med i mesterskabet

Ruten som deltagerne skal køre er hemmelig, men arrangørerne oplyser at de har lejet et af Forsvarets mange øvelsesområder i det nordsjællandske, hvor en stor del af ruten vil foregå.


I bilorientering gælder det om at finde den rette rute ved hjælp af kortoplysninger, og det kræver et godt samarbejde mellem kører og observatør.

Bilorientering er en lidt anderledes motorsport, da det her ikke drejer sig om at køre hurtigst, men at det primært gælder om at finde den korrekte rute, ud fra en rutebeskrivelse med mange indlagte fælder, dels i form af gamle kort og dels kort hvor en stor del af oplysningerne er fjernet.

Der er speciel lokal interesse, da Leon Spiegelhauer og Jan Johansen fra den arrangerende klub i 2016 kørte bronze hjem mesterskabet. Det er et par erfarne herrer, da de helt tilbage i 1992 vandt mesterskabet, men har holdt en længere pause i samarbejdet, indtil de for et par år siden genoptog deltagelsen. Det bliver spændende at følge dem i 2017, og se om de kan vinde mesterskabet, her hele 25 år efter det første.


I 2016 blev det svensk sejr i NEZ Bil-O ved Björn Henriksson og Ulf Andersson i Toyota RAV4.

De første biler i den danske klasse starter fra Frederikssund hallen kl. 18, mens deltagerne i NEZ-mesterskabet starter fra kl. 19. De første biler forventes tilbage til mål i Frederikssund hallen ved 21-tiden.

Henrik Jørgensen
 

Reklamer

H.I. Auto


Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport