Mini Rally   29/08/17

26 år siden sidst, den 26. August
JA, det var 26 år siden at Jan Jacobsen/Holstebro sidst kørte med Henning Kristensen/Gudum, stemme igennem rallybilens samtaleanlæg, dengang var det i Jan’s Citroën Visa Crono.
Nu her i 2017, er det så i Jans flotte Opel Corsa OPC, og med både styrthjelme og samtaleanlæg i noget opgraderet udgave.

Løbet hvori det skete var, SYDJYSK RALLY, 3. afdeling i minirallysyd regi, kørt den 26. august, et løb med både godt vejr og med fede prøver, især de to sidste (den samme), i dette område er der udkæmpet mange mesterskabets afgørende dueller, prøven lidt vest for Egtved er ’made’ til rally, twist and turn, op og ned, denne prøve og dette område er GULD til rallykørsel.

Der skulle lige køres lidt rust af bilens bremser, og Jans skulle lige ind i både tempo og rytme, alt imens samarbejdet virkede fra første kørte meter, fantastisk.

De første prøver var hurtige med mange sving, her havde Jan lige sin egen kamp med at finde bremsepunkterne, men på de sidste par prøver virkede det hele, der blev kørt til og på grænsen, og slutresultatet blev, 2’er i klassen samt 16 generelt.

Desværre blev løbets klart bedste og mest udfordrende prøve aflyst, grundet en afkørsel, den havde været god at slutte løbet af med.

Bilen virker og kørte perfekt, så nu er Jan klar med sin normale codriver, Kaj Mikkelsen/Sporup til, Hankook Slagelse Rally, i og omkring Slagelse om 14 dage, ses vi, det håber jeg da..

Allan POST


 
Reklamer

Bruno Hansen Motorsport


H.I. Auto


Yokohama Advan dæk