Rally Sprint   16/09/17

Pressemeddelelse om ulykke ved rallysprint
Kort før klokken 11.30 lørdag den 16. september 2017 indtraf en tragisk ulykke med en bil, der deltog i et rallysprint industrikvarter ved Randers.

Den deltagende fører mistede herredømmet på vejen, der var afspærret for al anden trafik.

To personer blev påkørt. Der blev med det samme ydet livreddende førstehjælp, men begge blev erklæret døde, oplyser Østjyllands Politi. De to personer i bilen blev begge kørt til behandling på hospital, begge er uden for livsfare.

Østjyllands Politi blev straks alarmeret, og der blev tilkaldt politi, ambulance og helikopter til stedet.

Resten af løbet blev aflyst.

”Vores tanker og medfølelse går først og fremmest til de pårørende efter denne tragiske ulykke, men også til de involverede deltagere og officials, der har hjulpet ved ulykken,” siger Bent Mikkelsen, formand for Dansk Automobil Sports Union.

”Vi nedsætter i sådan et tilfælde en ulykkeskommission og undersøger forholdende omkring ulykken, herunder årsagen,” siger han videre.

Randers Auto Sport står som klub bag rallysprintet.

Arbejdstilsyn og bilinspektør er tilkaldt ulykkesstedet og skal undersøge de nærmere omstændigheder. Før disse er klarlagt, har Dansk Automobil Sports Union ikke yderligere oplysninger om ulykken.

Dansk Automobil Sports Union
Randers Auto Sport

DASU


 
Reklamer

Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport


H.I. Auto