Rally   02/10/18

Bjerrum Efterårs rally i Struer blev en succes
28 rallyteams fra hele Jylland deltog i Bjerrum Efterårs Rally i Struers vestlige industrikvartet.
Arrangørerne havde håbet på mellem 20 og 30 biler til start, da Struer & Omegns Motor Sport lørdag afviklede Bjerrum Efterårs Rally på en rundbane i Struers industrikvarter. Tilmeldingerne levede op til forventningerne 29 hold var tilmeldt og af dem mødte 28 til start i Struer.

De 28 startende fik et arrangement, der bare klappede. En fantastisk hastighedsprøve, hvor de 3 omgange skulle gennemkøres i alt 4 gange. I år var arrangørerne tilsmilet af tørvejr hele arrangementet igennem. Selv om regnen truede hele dagen, kom den første byge, da sidste bil var i mål.

Det var 4. gang Struer & Omegns Motor Sport afviklede Bjerrum Efterårsrally og det blev til en ny vinder igen i år. Sidste års to'er Århus kører Sebastian Aagaard rykkede en tand op på sejrsskamlen. Sammen med andenkører Anders Hartvig kørte de hurtigst i alle 4 heat i deres lynhurtige Renault Clio RS. Det ser ikke så spektakulært ud, når Sebastian Aagaard styrer den gule Renault gennem banen, men man kan ud fra tiderne se, at det er effektivt.


Sebastian Aagaard og Anders Hartvig fra Thorsø i en Renault Clio RS var hurtigst af alle i Bjerrum Efterårsrally 2018

Kjellerup mandskabet Lars Møller Nielsen og Michael Døssing kørte andenpladsen hjem i løbet i en Mitsubishi EVO Lancer foran veteranen fra Skive Kaj Pedersen og Claus Amstrup i en aldrende, men stadig konkurrencedygtig, VW Golf Rallye G60.


Lars Møller Nielsen fra Sorring og Michael Døssing fra Kjellerup i en Mitsubishi EVO Lancer var næsthurtigst

Vinderne fra 2015 Struers Lars Bjerrum, der havde Emilie S. Jensen med i højre sædet i en flot Ford Puma, var hurtigst i klassen for biler op til 1600 ccm. Pumaen var også 4. hurtigste bil i det generelle resultat. Struer mandskabet var 12 sekunder bedre end mandskabet på klassens 2. plads Morten Fuhlendorf og Aage Jensen fra Randers i Citroen C2R2. Randers mandskabet var i en meget tæt kamp om anden pladsen med Struers Jens Chr. Pilgaard og Carsten Bjerregaard, der tog sig af 3. pladsen i klassen med deres Ford Fiesta. Det var først i løbets 3. heat Struer mandskabet måtte overlade 2. pladsen til Randers mandskabet.


Jan Petersen og Jeanette Kvick fra Stoholm var næsthurtigst løbet igennem, men da en drivaksel hoppede ud under deres 3. heat forsvandt topplaceringen og der skulle arbejdes intenst af servicefolkene for at få deres VW Polo S2000 klar til sidste heat

Der var masser af roser til arrangørerne for afviklingen af rallyet. Tidsplanen blev fulgt til punkt og prikke. Resultaterne var offentliggjort på internettet og blev opdateret for hver gang en bil kom i mål i et heat. I praksis betød det, at deltagernes resultater var offentliggjort samtidig med at deltagerne fik tiderne noteret.

Selv om det var Struer & Omegns Motor Sport der var arrangør for Bjerrum Efterårsrally var der stor hjælp at hente fra naboklubben i Lemvig. Både løbsleder Flemming Nielsen og en lang række officials var lånt hos Lemvig & Omegns Motor Sport, der således også havde store aktier i arrangementet. De mange frivillige var med til at sikre et flot afviklet arrangement.

Resultaterne fra løbet kan ses på www.soms.dk

Struer & Omegns Motor Sport
 

Reklamer

Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport


H.I. Auto