Jason Watt's planlagte deltagelse i 4-timers løbet på Padborg Park - DM Revanchen - blev stoppet af banesportsudvalget, så i stedet bliver det Ronnie Bremer der skal køre sammen med Jan Magnussen og Jens Edman i den ene af Peugeot Statoil Motorsport's 307'ere. Planen var ellers at Watt skulle deltage med sin egen bil og at Magnussen og Edman så skulle køre i en anden racer, men denne konstallation kunne banesportsudvalget altså ikke godkende.
Bremer er ikke ubekendt med Peugeot's DTC racere, i det han tidligere har været 'stand-in' når Jan Magnussen har været forhindret i at deltage på grund af hans forpligtelser i ALMS serien.
Peugeot Statoil Motorsport indsætter yderligere en Peugeot 307 i 4-timers løbet, den skal køres af de to Peugeot kørere Jens Reno Møller og Martin Pedersen som her bliver 'forstærket' med Citroën køreren Jesper Sylvest. Hr. Nielsen
Læs mere om: 05/10/03 - Padborg Park - 4-timer |