4-timer   07/10/03

Super Cup mester i Ferrari
Den nykårede Super Cup mester Michael Outzen troede før weekenden at han blot skulle køre de to resterende afdelinger i Super Cuppen i forbindelse med DM-Revanchen, men her skulle han blive 'snydt'!

Helt som planlagt så deltog Michael Outzen selvfølgelig i de to sidste afdelinger i årets Super Cup, og her kørte han yderligere to sejre hjem i hans BMW 325 racer.

Overraskelsen kom i løbet af lørdagen, hvor Ferrari køreren Peter Andersen stod og manglede sin anden kører til søndagens 4-timers løb.
Peter fik fat i Michael for at høre om det var noget for ham, og det indvilligede han straks i, og kort tid efter sad han i Peter's Ferrari 348 GT for at deltage i lørdagens træning og tidtagning.

Efter den første tur i Ferrari'en var Michael lidt 'rystet' over hvordan bremserne virkede på Ferrarien, noget som han nok mente ville kræve lidt tilvænning.

De to kørere kvalificerede Ferrari racere, forøvrigt den eneste Ferrari Challenge racer der stillede op, på en femte plads i klasse C, hvor de kørte sammen med Super Cup og DTC racerne og det var også deres startplacering til søndagens løb. Tiden blev sat af Peter Andersen.


Michael Outzen i Peter Andersen's Ferrari 348 GT.
(Foto: Motorsporten.dk)

I søndagens warm-up viste de to Ferrari kørere at de nok havde 'mere i ærmet', for her kørte de hurtigste tid, de var over et sekund hurtigere end den hurtigste DTC racer!

Efter den første time i 4-timers løbet, så det lidt skidt ud for Ferrari kørerne, de var her tilbage på en beskeden 23. plads, 8 omgange efter den førende racer.
Men det slog ikke Peter og Michael ud af den, og de begyndte nu en kamp op igennem feltet, og efter time to var de oppe på 10. pladsen, og i denne time, på omgang nummer 80, satte Michael også løbets hurtigste omgangstid - 1:04,976 hvilket giver en gennemsnitsfart på 119,121 km/t. en tid som ingen siden kom i nærheden af!
Efter tredje time var de to kørt op på 7. pladsen, og der var stadig god fart i dem og Ferrari'en, for i den sidste time, hvor Peter sad i raceren de 40 af minutterne, kørte de sig op på 4. pladsen generelt, en placering som de også holdt over målstregen.

I løbet af de fire timer havde Michael Outzen og Peter Andersen tilbagelagt ialt 167 omgange på 2150 meter lange Padborg Park, hvilket er lig med 359 kilometer, ikke ringe med tanke på at de undervejs har holdt de tvungne seks pitstop af 6 minutters varighed.

Det hører i øvrigt med til historien, at Michael Outzen var den første kører bortset fra Peter Andersen selv, som har kørt race i hans Ferrari 348 GT.

Hr. Nielsen


Vi har modtaget nedenstående tillæg til artiklen fra Chresten Hansen, som vi hermed takker for.

Desværre har I ikke fået den vigtigste detalje med i sammenligningen med DTC bilerne.

Nemlig at denne Ferrari er 10 år gammel ganske præcist. Jeg har selv leveret den til Peter fra ny (da jag var ansat hos Ferrari importøren i DK) og det morsomme er at da bilen skulle leveres fra fabrikken fik vi arrangeret at Peter testede den på Fiorano banen sammen med en erfaren kører.
Og hvem var det så? Jo - netop John Nielsen, der jo også var med i 4 timers løbet.

Så med ti år på bagen er der faktisk tale om en af årets ganske flotte præstationer på de danske baner.
Bilen er for iøvrigt i den originale stand, som da den blev bygget fra Ferrari´s tuningsværksted Michellotto og modsvarer således nutidens 360GT i N-GT trim.

Ferrari Scandinavia Challenge
Chresten Hansen


Læs mere om:
  • 05/10/03 - Padborg Park - 4-timer

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport