Fredag den 3/10 ankom Outzen BMW Motorsport for at afslutte sæsonen i Supercup. Lørdagens tidtagninger bød på først en anden plads og så en pole.
Vi var alle meget tilfredse, men Michael Outzen havde dog håbet på, at han kunne finde en plads i det 4 timers lange Le Mans løb som også skulle køres. Mellem de to tidtagninger kom Peter Andersen, fra Ferrari Challenge, hen og fortalte at hans anden kører ikke dukkede op, så Michael Outzen kunne få lov til at trille med hvis han var interesseret.
Bilen der skulle køres i var en 10 år gammel Ferrari 348GT. Michael Outzen fik 4 omgange i tidskørslen og det var langt fra nok til at få varme i bremser og dæk, så da Michael Outzen kom ind var han mere eller mindre rystet over hvor lidt den bremsede.
Michael Outzen leverede i øvrigt sener på dagen en sejr i Supercup klassen
Dagen efter fik Michael Outzen hele warm up'en til "Mini Le Mans" løbet for lige at lære Ferrari'en af kende. Efter 5 omgange blev der tjekkede dæktryk og Michael Outzen kunne nu prøve bilen af. Det resulterede i at Michael Outzen fik sat hurtigst tid af alle! Ca. 1 sek foran den hurtigste DTC bil. Desværre var der slet ikke tid til at lave setup, på trods af at Michael Outzen kunne mærke en meget understyrende bil.
Michael manglede dog et enkelt løb i Super Cup'en inden han skulle køre Ferrari'en igen. Dette løb vandt han foran John Hansen.
I "Mini Le Mans" løbet gik næsten alt galt. Et tændingsmodul skulle pludselig skiftes, samt et unødvendigt dækskifte, var skyld i at Ferrari'en ikke kom på skamlen. På trods af dette kørte Peter Andersen og Michael Outzen sig op fra en næsten sidste plads til en fjerdeplads. Under løbet satte Michael Outzen hurtigst omgang, ca. et halvt sekund bedre den vindende bil, med blandt andre Jan Magnussen om bord.
Efter løbet sagde Michael Outzen:
"Jeg er super glad for denne oplevelse, da jeg hele sæsonen igennem har forsøgt at få lidt opmærksomhed fra de forskellige DTC teams, men det er svært med de køretider der er i Super Cup. Men netop i warm up'en fik jeg vist lidt opmærksomhed" - griner Michael Outzen som håber på, at dette kan være med til at give ham enten en chance i DTC eller i Ferrari Challenge - "Jeg takker Peter Andersen mange gange for denne oplevelse og håber på at vi eventuelt kan gentage noget sammenarbejde næste år". udtaler Michael Outzen afsluttende.
I øvrigt blev Michael Outzen Mester i Super Cup'en.
Outzen BMW Motorsport Læs mere om: 05/10/03 - Padborg Park - 4-timer |