Formel 1   08/06/04

Canadas GP - dækpreview
Efter det noget atypiske GP i Monaco hvor Michelin vandt deres første sejr i denne sæson, så blev rytmen igen vendt til fordel for Bridgestone på Nürburgring. Men hvordan går det for dækfabrikanterne i Canada?

Michelin:
Michelin har testet dæk med deres teams i sidste uge og har fundet frem til de dæktyper man mener gør sig bedst på Circuit Gilles Villeneuve i Montreal. Og det kan være et vanskeligt valg. Banen kan minde lidt om en gadebane i og med at der ikke køres mere end ganske få løb på banen i løbet et år. Den er derfor meget støvet når man starter om fredagen. Ydermere kan en ændring i asfalttemperaturen få stor betydning på dæksliddet især på baghjulene. Michelin tager 3 typer compounds med til Canada. Og alt tyder på en normal type og to mere bløde typer. Michelin mener at pga. en dårlig vedhængsevne generelt på banen, skal dækkene være i den bløde ende af spektret. Banen er karakteriseret ved at have lange lige stræk og nogle meget langsomme sving. Der er faktisk ingen mellemhastighedssving. Derfor har Michelin valgt de blødere dæk denne gang. Det er sket efter flere tests på Paul Ricard i Frankrig.

Bridgestone:
Bridgestone vil selvfølgelig gerne i forhold til Michelin gerne bevare førstepladsen. Det er primært Ferrari og Sauber som har lavet testarbejdet denne gang for Bridgestone. Det er sket på Monza. Jordan har dog også været med denne gang, men har testet på Paul Ricard i Frankrig. Bridgestone har foretaget deres valg og tager lige som Michelin en normal compound og to blødere compounds med til Canada. I alt 1400 dæk er der med derover. Bridgestone bemærker at det kan være vanskeligt at foretage et dækvalg til denne bane, eftersom feltet kun kører der én gang om året. Bridgestone noterer sig også at udover at det er en højfartsbane, så er der meget kraftige nedbremsninger lige nøjagtigt her. Det kan også i et væsentligt omfang påvirke dæksliddet mere end sædvanligt. Men alt skulle være klappet og klart.

Dons


Læs mere om:
  • 13/06/04 - Gilles Villeneuve - Formel 1

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk