Det er sådan lidt med blandede følelser at vi kan vågne op efter onsdags kvalifikationen på Le Mans.
Godt nok er Tom Kristensen og Team GOH 3. hurtigst, og Jan Magnussen og Corvette teamet hurtigst i GTS klassen, men der er alligevel ikke udbredt glæde i dansker lejren. Tom Kristensens GOH Audi blev ramt ude på banen i går omkring ved 23 tiden. Uheldet skete i mørket hvor den hvide GOH Audi ramte en Corvette, og GOH Audien tilbragte herefter en del tid i garagen, hvor der blev skiftet forskellige ting i fronten på den.
Præcis hvor medtaget GOH Audien er ved vi ikke, men i aften kan vi måske få en indikation, for her køres de afgørende kvalifikationer.
Hos det danske Lister racer team går det ikke for godt. Teamet havde en målsætning om at køre tider i omegnen af 3:40, men teamets bedste onsdagtid var 3.49.542. Hertil kørte bilen slet ikke i anden session hvor der blev skruet heftigt på bilen og efter sigende var hele bagenden skruet af bilen, hvilket ikke er så positivt.
Vi forventer dog at Lister teamet dukker op i aften til træningen.
Corvette teamet kan kun være tilfredse med onsdagens kvalifikation, for deres biler topper GTS klassen og er som forventet helt i deres egen klasse. Corvette 64 kørte 3:52.148 og Corvette 63 kørte 3:54.612. Den hurtigste ikke-Corvette var Prodrive Ferrari 550 Maranello, med tiden 3:56.493.
Sidste dansker i feltet var Lars Erik Nielsen som stiller op i en Racers Group Porsche 911 GT3-RSR. Deres bedste tid var 4.20,010, hvilket rakte til en samle 44. plads. Hurtigste bil i GT klassen var Petersen / White Lightning Racing også med en Porsche 911 GT3-RSR og de kørte 4.09.679. Så Lars Nielsen og co. skal lige finde 10 sekunder i den bil.
LMP2 klassen som jeg ellers på forhånd havde dømt ude, overraskede lidt Courage Competition og deres Courage C65 AER satte tiden 3.42.592, hvilket er fabelagtigt godt for en LMP2 racer. Nummer to i klassen var Epsilon Sport med en Courage C65 IES og deres bedste tid var 3.57.850, hvilket formodentligt er en mere realistisk LMP2 tid. LMP2 klassen er desværre blevet kendt for deres manglende tekniske holdbarhed og det er helt sikker at Courage Competition ikke kan holde deres kvalifikations pace over en hel race distance.
Der forventes igen i år mange engelske fans til Le Mans, og deres yndlinge bliver TVR og Morgan. Morgan var på Le Mans i 2002 hvor bilen bestemt ikke kunne køre stærkt, og det har så heller ikke ændret sig til 2004. Bilens hurtigste tid i går var 4.30.355. De to TVR Tuscan T400R biler har heller ikke fundet speeden, deres bedste tid var 4.16.184.
Det positive i GT klassen er dog at JMB Racing og deres Ferrari 360 Modena var næsthurtigst i klassen, med tiden 4.11.025.
I aften køres der igen to sessions henholdsvis fra 19-21 og fra 22-00 og her bliver start gridden så sat. Men det forventes at der kommer regn, og passer det bliver bilerne ikke hurtigere i dag. Flere teams har faktisk sagt at de ikke har tænkt sig at køre ret meget hvis regnen kommer, for det kan ikke betale sig at brug meget tid på et regnvejrs set-up, for der forventes ikke meget regnvejr under selve løbet. HVJ / RacingTours Læs mere om: 13/06/04 - Le Mans - Le Mans |