Le Mans   10/06/04

Optimismen tilbage i Goh-lejren
Le MansDen første kvalifikationsdag på Le Mans var meget positiv for Tom Kristensen og Team Goh. Problemerne fra det seneste løb på Monza synes løst, og blot en sjælden kørefejl fra danskerens side forhindrede ham i at sætte hurtigste tid. Nu har i stedet Allan Mcnish og Johnny Herbert placeret de to engelske Audi'er på de første to pladser, henholdsvis 0,2 og 0,4 sekunder foran Team Goh.

"Det er selvfølgelig ikke let at vide, om Allan og Johnny kunne have kørt hurtigere, men jeg kunne i hvert fald have forbedret min tid med et halvt sekund, hvis jeg ikke havde låst det venstre forhjul i den første chikane. Det ærgrer jeg mig nu ikke over, det vigtigste er, at vi har fået godt styr på opsætningen. Vi er gået tilbage til et setup, som har virket tidligere år, og selv om Audi'erne her i 2004 er blevet ændret en smule på grund af det nye reglement, er vi klart på rette kurs. I forhold til de to engelske Audi'er mangler vi stadig lidt speed på langsiderne, men det bliver næppe det, der kommer til at afgøre løbet," fortæller Tom Kristensen fra Le Mans.

Før torsdagens sidste kvalifikationsrunder i tidsrummene kl. 19-21 og 22-24 ved Kristensen ikke, om der skal forsøges endnu et attentat mod Pole Position: "Det vil betyde meget for Goh at få denne skalp, men hvis vejret ikke bliver bedre, vil vi gå efter at finde det helt rigtige race-setup," siger han.

Bortset fra dagens regnbyger lover vejrudsigten godt, tørt vejr i resten af Le Mans-ugen.

Onsdagens kvalifikation:
1: Audi 88, Allan McNish 3:34,683
2: Audi 8, Johnny Herbert 3:34,907
3: Audi 5, Tom Kristensen 3:35,169
4: Audi 2, Marco Werner 3:35,892

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 13/06/04 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk