Le Mans   11/06/04

Opsummering på kvalifikationen
Le MansSå er kvalifikationen overstået, alle 6 danskere kom igennem, og er klar til starten imorgen klokken 16.

Men kvalifikationen igår var dog ikke helt udramatiske, idet Audi nummer 8 fik skiftet motoren. Spørgsmålet er så om det er et tegn på at Audi teknikken er ny, eller om det var almindelig slitage der fik komponenter i motoren til at strejke. Svaret på det spørgsmål svæver i vinden, men jeg tror at Audi teknikken i R8'eren er ved at være presset temmelig hård, hvilket kan give et interessant løb.

Top 5 fra kvalifikationen:
1 Davies/Herbert/Smith (Audi R8) 3:32,838
2 Biela/Kaffer/McNish (Audi R8) 3:33,233s
3 Wallace/Brabham/Shimoda (Zytek) 3:33,923
4 Ara/Capello/Kristensen (Audi R8) 3:34,038
5 Collard/Bourdais/Minassian (Pescarolo-Judd) 3:34,252
6 Lehto/Werner/Pirro (Audi R8) 3:34,927

Alene dette resultat viser at Audi ikke er uovervindelig, selvom jeg godt ved at kvalifikation er en ting og løbet noget andet. Til sammenligning var pole tiden sidste år 3.32.843, sat af Tom Kristensen i Bentley nummer 7.


Team Goh.
(Foto: Claude Foubert / Infoscourse.org)

Efter kvalifikationen udtalte Tom Kristensen (Audi Sport Japan Team Goh):
"Tillykke til Johnny Herbert. I mit polesitter forsøg på kvalifikationsdæk blev jeg fanget af trafik 3 gange, og fik derfor ikke den ønskede pole position. Det vigtigste er dog at vi alle 3 har en god fornemmelse for bilen, og vi tror alle sammen på et godt resultat."

Det danske Lister team har også fået lidt mere fart i bilen, efter de havde fået sat en ny motor i bilen til torsdags kvalifikationen. Casper Elgaard satte tiden 3:43.760, hvilket rækker til en start placering som nummer 15. Jens Møller fik også kørt nogle omgange, men han er noget langsommere end både John og Casper.

GTS klassen så længe ud til at være en ren walkover for Covette, og specielt da Jan Magnussen satte tiden 3:49,750 troede de fleste, at den gule Corvette med nummer 64 ville starte forrest i GTS klassen, og Da Tomas Enge satte Prodrive ferrarien i muren med deraf følgende skader, troede alle at den eneste seriøse udfordrer til Corvetterne havde sat sig selv ud på sidelinien.
Men sådan skulle det ikke gå.
10 minutter før midnat rullede Enge ud på banen i hans nyrenoverede Ferrari 550 Maranello, og han fik sat tiden 3:49,438, hvilket fik forbløffelsen til at brede sig.
Var det held, eller?

Tomas Enge's kommentar efter kvalifikationen:
"Da vi ankom til Le Mans havde jeg forventet at vi kunne køre omkring 3:52, men før mit crash satte jeg tiden 3:53,7 på gamle dæk, og med meget brændstof ombord, og der viste jeg at jeg kunne krybe under 3:50. Så kom uheldet, og bilen blev skadet ret meget, og jeg var usikker på om holdet kunne nå at reparere den. De nåede det, og jeg præmierede deres hårde arbejde, ved at sætte bilen på pole I GTS klassen!"

Spørgsmålet er nu om Enge & Co. Kan vinde GTS klassen på Le Mans?

En ting er sikkert, de gule Corvetter afgiver ikke frivilligt sejren, så der kommer helt sikkert meget interessant race i GTS klassen i år.

Corvette C5-R #64 med Olivier Beretta og Jan Magnussen satte tiden 3:49,750, og det er stadig næst hurtigste tid under kvalifikationen.

GTS tiderne:
1 (17) #66 Ferrari 550 M 3:49,438
2 (18) #64 Corvette C5-R 3:49,750
3 (20) #63 Corvette C5-R 3:51,378
4 (21) #65 Ferrari 550 M 3:51,755
5 (24) #69 Ferrari 550 M 3:55,500
6 (27) #62 Ferrari 575 GTC 4:00,714
7 (31) #61 Ferrari 575 GTC 4:06,375
Tallene i parantes er generel placereing.

GT klassen fik Petersen/ White Lightning som polesitter. Deres Porsche 911 GT3 RSR køres af de forsvarende LM GT mestre Sascha Maassen, Patrick Long og Jorg Bergmeister, med tiden 4:07,394.

Nærmeste konkurrent er ca. 1.1 sekund efter, og det er JMB Racing med en Ferrari 360 Modena, og deres bedste tid var 4:08,484.

Det danske islæt i klassen er The Racers Group med nummer 81, og her kører Lars 'Hjulspin' Nielsen. De forbedrede ikke deres tid torsdag, så de står stadig på 4:20,010, hvilket giver dem en startplacering som nummer 46, hvilket ikke er prangende. De enste der ligger bag ved er PK Sport og Morgan teamet.

Det ser dog stadig ud til at Audi er stærke, også selvom Audi #8 fik skiftet motor, og de er stadig favoritter, men både LMP1 og GTS klassen er lidt rystet, og det kan måske give et meget interessant Le Mans 2004?

Top 10 starting grid på Le Mans:
1 Davies/Herbert/Smith (Audi R8) 3:32,838
2 Biela/Kaffer/McNish (Audi R8) 3:33,233
3 Wallace/Brabham/Shimoda (Zytek) 3:33,923
4 Ara/Capello/Kristensen (Audi R8) 3:34,038
5 Collard/Bourdais/Minassian (Pescarolo-Judd)3:34,252
6 Lehto/Werner/Pirro (Audi R8) 3:34,927
7 Katoh/Michigami/Fukuda (Dome-Mugen) 3:36.285
8 Lammers/Dyson/Kaneishi (Dome-Judd) 3:36,353
9 Short/Barff/Barbosa (Dallara-Judd) 3:39,260
10 Coronel/Wilson/Firman (Dome-Judd) 3:40,261

Vejgaard


Læs mere om:
  • 13/06/04 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport