- til Per Poulsens i Grand Prix-weekenden på Jyllands-Ringen Det blev ikke til podieplaceringer i årets Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen, men Per Poulsen scorede gode point, og er alt i alt tilfreds med en weekend, hvor der måtte kæmpes lidt ekstra for placeringerne. Træning og tidtagning gik ganske tilfredsstillende med hver en tredjeplads som resultat. Nok så vigtigt var det at de to førende i Fleggaard Renault Clio Cuppen, Jesper Davidsen og Jens Enemark, var langsommere.
Hvis de indledende kørsler havde været tilfredsstillende, var lørdagens første heat derimod en anden sag. Først laver Per Poulsen en dårlig start og taber en placering til Automester-teamkammeraten Henrik Larsen. Midt i løbet forbremser han sig så for enden af langsiden og yderligere tre konkurrenter kommer forbi.
Herefter begynder det så at gå fremad og inden mål er et par pladser tilbageerobret. Slutresultatet bliver en femteplads og femte hurtigste omgangstid. Per Poulsen syntes han manglede fart i dette heat og efter justeringer var han klar til søndagens finaleheat.
Per Poulsen og AutoMester-Clio'en på vej mod fjerdepladsen i søndagens finaleheat... (Foto: Motorsporten.dk)
Her var Poulsen anderledes med og tog bl.a. en placering fra ...Henrik Larsen. Efter et meget tæt og flot opgør kan Per Poulsen køre i mål som firer og sætter samtidig heatets hurtigste omgangstid. Lidt ærgerligt blev det således ikke en podieplacering i årets største løb, hvor Automester-teamet var vært for over 100 gæster fra FTZ.
...og hurtigste omgangstid! (Foto: Motorsporten.dk)
Med endnu 2 løb tilbage er mesterskabet fortsat åbent selvom Jesper Davidsen bliver svær at slå. Per Poulsen vil naturligvis køre for sin chance, men er også klar til at skulle hjælpe teamkammeraten Henrik Larsen, hvis det bliver aktuelt.
Når Fleggaard Renault Clio Cuppen stiller til start næste gang, på Padborg Park i weekenden den 18. og 19. september, er Per Poulsen med - og han er parat!
Jesper O. Hansen Læs mere om: 05/09/04 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK |