Efter Michel Nykjær's fantastiske optræden på Jyllands-Ringen under Grand Prix Danmark, skal Seat teamet i den kommende weekend til Sønderjylland og hermed Padborg Park, for at kører næstsidste afdeling af DTC mesterskabet. Michel ligger før weekendens løb på 5. pladsen i mesterskabet med 113 point, men Michel vil ikke nødvendigvis nøjes med det. Bilen kørte bare rigtigt godt på Jyllands-Ringen og det er bestemt planen at den skal køre lige så godt på Padborg Park i den kommende weekend.
(Foto: Motorsporten.dk)
Padborg Park har en gang tidligere på sæsonen lagt asfalt til et DTC løb, men her havde Michel ikke den bedste oplevelse. Med resultater midt i feltet var det ikke lige det han havde forventet.
Til den kommende weekend skal der derimod andre boller på suppen, og Michel satser på at Seat'en denne gang er sat rigtigt op, og at der er kræfter nok i den spanske maskine til at trække et godt resultat med hjem.
Banerekorden på Padborg Park indehaves før weekenden af Jens Edman med tiden 1:03,122, sat den 16. maj 2004. Dette viser jo at forhjultrækkerne godt kan komme derud af også på Padborg Park.
Nu kan kun tiden vise os om Michel igen kan sætte de øvrige til vægs? Vejgaard
Læs mere om: 19/09/04 - Padborg Park - DTC weekend |