Go Kart   05/04/05

Holmstoel nummer to i Spanien
Campillos i det sydlige Spanien var rammen for sæsonen første løb. Med sine 1600 meter er banen en af Spaniens længste gokart baner og dermed længere end Jyllands-Ringen var tidligere.

Joachim Lee Holmstoel var fra starten af weekenden stålsat på, at yde en god præstation i debuten for sit nye team ART - Absolute Racing Team.


ART karting team 2005, venstre Patrick Kujala, midt Joachim Lee Holmstoel begge Cadete Deportivo, til højre Nicolas Wright, Junior Rotax.
(Foto: Ole Siggerud)

Lørdagens frie træning foregik i regnvejr. Med et næsten perfekt trim fandt Joachim Lee sig godt tilrette i det våde element, og stod for dagens hurtigste tid.

Starten på søndagen kunne have været heldigere. Som noget nyt har man indført lodtrækning om motorerne. Man får bogstaveligt talt udleveret en kasse med en fabriksny motor.

Som den eneste af de 30 deltagere trak Joachim en motor med en defekt karburator. Efter en kvart omgang i søndagens 10 minutters fri træning var det slut. Ny motor - samme problem.
Derefter tredje motor, som var OK. Resultatet var en afkortet tidskørsel, hvor han dog kvalificerede sig som nummer seks.

Starten på første heat var kaotisk. Det bagerste i feltet fik nærmest rullestart, idet de endnu var i bevægelse da starten gik. Efter første omgang var Joachim Lee nede som nummer tretten. Men i godt samarbejde med teamkammeraten Patrick Kujala fik de to kørt sig op igennem feltet til henholdsvis en tredjeplads og en fjerdeplads.

Andet heat gik bedre. Joachim Lee fik efter få omgange kørt sig i front. Den store ensartethed i motorerne gav masser af close race og Joachim måtte på anden sidste omgang se sig overhalet af Fernando Acuna. Den tidligere teamkammerat Mark Megens, Energy Kart indtog tredjepladsen.
Weekenden endte med en samlet placering som nummer to for Joachim.


Joachim Lee Holmstoel, nummer 2 i Campillos.
(Foto: Ole Siggerud)

Sammenlagt indtager Joachim Lee andenpladsen i mesterskabet. Næste udfordring erden 24. april i Mijas, Malaga.

Kent Lee Holmstoel


Læs mere om:
  • Joachim Lee Holmstoel

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport