Den kommende weekend køres 'Copenhagen Racing Grand Prix' på Sturup Raceway, det bliver første gang at DTC kørerne skal ud på den ny ombyggede bane i Skåne. For at være så velforberedte som muligt, så drager de to LV-Motor- sport kørerne, Klaus Verner og David Falch, i denne uge til den svenske bane, for at teste forud for selve løbet.
Den nye Sturup Raceway (Foto: Sturup Raceway)
Sportsdirektør Lars Vendelbo oplyser at Peugeot 307 bilerne er klargjorte, efter det foregående løb på Jyllands-Ringen, denne klargøring indbefattede at Klaus' motor har været til kontrol hos Peugeot Sport i Slangerup.
Dette var en sikkerhedsforanstaltning, efter at bilen havde været en tur ude i sandfanget.
"Hele teamet er på Sturup Raceway og teste på torsdag, hvor vi udover at teste med DTC racerne, også vil hjælpe Casper Lind Poulsen med opsætningen på hans Gruppe N 2000 racer" - oplyser sports- direktøren - "det vil give kørerne en masse erfaring med banen, og da vi også er tilmeldt testen om fredagen, så skulle der være gode chancer for at vi får indarbejdet et godt setup på vore biler."
Klaus Verner. (Foto: Motorsporten.dk - Anders Molin)
"Jeg plejer ikke at have problemer med at lære nye baner, og testdagene skal nok give mig god føling med Sturup Raceway" - udtaler Klaus Verner - "jeg satser på igen at være med i Super Pole."
Klaus Verner. (Foto: Motorsporten.dk - Anders Molin)
Også David Falch holder på, at han har let ved at lære nye baner at kende, og han tilføjer:
"Jeg får meget test forud for løbet, jeg lægger ud allerede tirsdag, hvor jeg hjælper Peter Olsen med hans Gruppe N racer på Sturup Raceway, dertil kommer så testdagene torsdag og fredag, så jeg føler at jeg forbereder mig godt til weekendens løb - og jeg glæder mig til at prøve banen" - siger David Falch - "mit mål for weekenden er at slutte en placering længere fremme i privat cuppen - og det tror jeg er et realistisk mål." Hr. Nielsen
Læs mere om: 26/06/05 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge |