Danish Touringcar Challenge   24/06/05

Hårdt ræs på en rigtig skæg bane
Den dobbelte Le Mans-vinder, Jan Magnussen, Henrik Lundgaard og René Rasmussen forventer et hårdt race i 4. afdeling i DTC på den ny Sturup Raceway i weekenden.

De tre Team Den Blå Avis-kørere har testet gearing og opsætning på banen i denne uge og føler sig godt klædt på til den vanskelige debut på den skånske bane.

Men det er med en vis bekymring kørerne går til opgaven. Banen er meget svær at overhale på og de frygter mange dramatiske overhalinger og afkørsler, der kan give flere DTC-biler store skrammer.

For Team Den Blå Avis-kørerne er det vigtigt at komme fra Sturup Raceway med en stor portion point for at mindske afstanden til de foranliggende i den samlede stilling.

Jan Magnussen skal før DTC-løbet sætte ny banerekord i teamejer Karsten Ree's Panoz LMP 900 Le Mans-racer. En bil Big Mag har kørt mange store internationale løb i.

Jan Magnussen:
"Jeg glæder mig til løbet på Sturup Raceway. Det er en rigtig skæg bane. Den er ekstrem svær at overhale på, men mon ikke det bliver muligt at finde et vej uden om, hvis det skulle blive nødvendigt. Jeg vil dog ikke satse for enhver pris, da det primært handler om at få mange point ind på kontoen."

Henrik Lundgaard:
"Vores testarbejde på Sturup er gået lige efter bogen, så jeg forventer, at både Jan og jeg selv er med oppe foran. Det er imidlertid helt afgørende, at vi får en god tidtagning. Jeg forventer også at en del biler udgår med skader, og at vi vil opleve flere gult-flag-perioder på grund af uheld. Det kan blive en meget dramatisk dag.

Rene Rasmussen:
"Jeg havde ventet mere af Juni-løbet på Jyllandsringen, men diverse problemer i løbene ødelagde min weekend. Men jeg mener stadig, at jeg kan være med helt fremme i feltet på en god dag. Bilen kører godt og jeg er ved at ved at have den helt inde under huden, så lad os håbe, at alt går op i en højere enhed i weekenden. Jeg satser på at komme i Super Pole."

MRR


Læs mere om:
  • 26/06/05 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto