Danish Touringcar Challenge   30/06/05

Kun Casper scorede
Team Essex Invest havde sin dårligste weekend i over et år
Man skal faktisk helt tilbage til det famøse Åbningsløb i 2004, før man finder en DTC-afdeling, der resultat- og pointmæssigt var dårligere for Team Essex Invest end weekendens Copenhagen Racing Grand Prix.

Casper Elgaard, Århus, var den eneste af teamets kørere, der scorede points. To andenpladser blev det til for den regerende mester, der dermed udbyggede sin mesterskabsføring fra 12 til 23 points.


Casper Elgaard.
(Foto: Motorsporten.dk)

Men mens bilen med nummer 1 kørte rundt forrest i feltet i pre-finalen, så blev pitten gradvist forvandlet til en sand Team Essex Invest-parkeringsplads.

Først valgte John Nielsen, England, at opgive efter at være blevet idømt en strafbane, og umiddelbart herefter rullede Philip Andersen, Risskov, og Jens Møller, Ikast, ind med skader på deres biler. De to sidstnævnte var dog med i finalen, men hurtigt rullede teamets privatkører ind i pitten igen.

"Motoren kom op på 130 grader, og vi turde bare ikke køre videre," fortæller uldjyden på sin nye hjemmeside. I pre-finalen havde han ramt Michael Klostermann så uheldigt, at den rem, der trækker vandkøleren, var hoppet af. Og det betød, at han mistede føringen i DTC Cuppen til Michael Carlsen, Vissenbjerg.

"Det var en dyr weekend med to nuller. Det er træls at gå ind i weekenden med en føring på 15 points og så gå ud af den igen med et minus på 17 points. Men vi skal nok komme igen!"

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 26/06/05 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto