Danish Touringcar Challenge   02/07/05

Straffe til fabriks-Peugeoterne
Edman mistede terræn til Elgaard efter tyvstart
Kikker man på rækkefølgen i toppen af DTC-tabellen, så er det stadig Casper Elgaard, Århus, der fører med Jens Edman, Sverige, på andenpladsen.

Men pointforskellen mellem de to blev større efter weekendens Copenhagen Racing Grand Prix, hvilket bl.a. skyldtes, at svenskeren fik 20 strafsekunder for tyvstart.

"Nu får han (Casper Elgaard, red.) et lidt større forspring i mesterskabet, og det er ikke så godt, men der er stadig lang tid til, at sæsonen er slut, og der er mange løb tilbage. Men det er meget vigtigt, at vi tager points i de løb, som kommer nu, og at Casper ikke får for mange. Det er ikke det enkelte løb, men mesterskabet vi kører for," siger Jens Edman på Peugeot Sport Danmarks hjemmeside.

Også teamkollegaen Martin Jensen, Albertslund, var i dommerens søgelys og fik 20 strafsekunder. I pre-finalen ramte han Philip Andersen, Risskov, så denne røg af banen.

"Dommerne mente, at jeg decideret kørte ind i Philip, men det var ikke min mening. Men det var en stor bet, for jeg var oppe på sjettepladsen og kunne sagtens have gjort noget ved resten," siger Martin Jensen, der derfor måtte bruge finalen på at køre sig frem fra en fjortende- til en niendeplads, inden han måtte parkere bilen, da et møde med en curb havde slået hul på et oliefilter.

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 26/06/05 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport