Danish Touringcar Challenge   10/07/05

Motoren sendt til optimering
Team Super Dæk Service har masser af hestekræfter, men for lidt bundtræk
pausen indtil næste afdeling af Danish Touringcar Championship har Team Super Dæk Service sendt kraftkilden i deres sølvgrå Citroën Xsara Coupé VTS til teamets faste tuner.

Men det var ikke fordi, at motoren blev ødelagt ved løbet på Sturup Raceway, at den skal på besøg hos tuneren.

"Motoren har ikke lidt skade, for jeg fik den slukket i tide. Der var stadigvæk motorolie i oliefilteret bagefter," fortæller Jens Enemark, Kruså, der måtte forlade pre-finalen med en kæmpe røgfane efter bilen.

"Mike (Legarth, red.) lå foran mig og satte et hjul udenfor curben i bunden af banen, og han skubber derved en sten op, som jeg drøner henover. Det sagde grunk, og jeg tænkte ikke over det. Da jeg så nåede ned for enden af langsiden, blev det lidt glat på bagenden. Men på den næste omgang fik jeg så en oliealarm, men det passede fint med, at jeg kunne køre i pit, hvor det så begyndte at brænde. Olien var løbet hen over udstødningen, hvor den havde sat sig fast i noget brændhæmmende bånd, så det brændte godt."

Selv om racermotoren ikke tog skade ved den dramatiske exit, så er der dog noget ved den, som ikke fungerer helt optimalt.

"Hestekræfterne er i bilen, men den skal køre mellem 7.500 og 8.500 omdrejninger, for at de er der, og jeg kan simpelthen ikke nå at skifte gear indenfor det område. Vi prøvede med en anden gearing, men det endte i hjulspin," forklarer Jens Enemark og peger på en anden kilde til udfordringerne.

"Jeg mangler 20-30 Nm. På Sturup skubbede Kim Lund mig faktisk hele vejen op ad bakken, og det er simpelthen fordi, at jeg mangler bundtræk. Det har ikke været noget problem på Padborg Park, hvor det jo gik godt, fordi banen er flad, men det er også et problem på Jyllandsringen, hvor de andre kører fra mig fra det nye stykke og ind på det gamle og i selve opløbskurven. Nu får vi nogle andre knastaksler i motoren, som skal givet noget bundtræk, og næste løb er jo Ring Djursland med sine mange bakker, og dér har jeg jo virkelig brug for bundtræk i bilen!"

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 26/06/05 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport