- til årets største motorsports arrangement Til jer, der møder på banen for første gang i år, er der sket en masse nyt. Der er lavet en stor ny pit, ca. 900 m2 større end sidste år. Ny pit-indkørsel med autoværn helt ned i opløbssvinget, bredere bane i samme sving, mere sikkerhed rundt på banen og nye flagposter. Derudover er der her i sommermånederne, lavet et nyt V.I.P lokale, og vi har nu også mulighed for at bruge to eksisterende lokaler. Så nu er der plads til over 1100 V.I.P. gæster på Ring Djursland i egne lokaler. De to lokaler har eget areal ud til banen, hvor der er mulighed for tribuner. Dermed er Ring Djurslands V.I.P. gæster nu i forreste række.
På publikumssiden er der også sket en masse de sidste år. Der er nu stort set udsyn over hele banen, og tilskuerarealerne er noget større end sidste år. Køber du en depotbillet kan du gå frit rundt i depotet, frit benytte de to tribuner i depotet, og du er også velkommen på publikumssiden.
Motorløbet den 6.-7. august vil være besøgt af de fleste danske asfalt-klasser. Klasserne, der deltager er: OK Saxo Cup, Yokohama Cup Gr. N 1600 og Gr N 2000, Renault Clio Cup, Formel 1800, Formel Renault 2000, MC 600 Challenge og DTC. DTC løbet er 5. afd. i mesterskabet, og er det første efter en lille sommerpause. Løbene bliver sendt live på TV2 Zulu i ca. 5 timer, og OK Saxo Cuppen kører løb 2 kl. 13.45.
Weekenden den 6.-7. august vil også være weekenden, hvor fonden Ring Djursland Motorsport og Djurslands Motor Klub Autosport fejrer banens 40 års fødselsdag, da det d. 29. august er 40 år, siden Jens Chr. Legarth åbnede banen.
I løbet af weekenden vil der være nogle små overraskelser grundet jubilæet, bl.a. en lille en fra Formel 1 verdenen.
Løbets hovedsponsor er Sparekassen Kronjylland. Husk du kan spare kroner ved billetforsalg i Sparekassens afdelinger.
Husk:
- Fri parkering.
- Børn under 12 år fri entré.
- Fri entré til alle, der fylder 40 år denne weekend.
Fonden Ring Djursland Motorsport / DMKA
Læs mere om: 07/08/05 - Ring Djursland - Baner |