Det nyankomne Trident Racing-team har fået en god start på tilværelsen i GP2. Gianmaria Bruni var med i front i begge løb i Valencia da sæsonen blev sat i gang. Nu håber teamet at få flere gode resultater på hjemmebanen. "Jeg ser frem til at køre på en italiensk bane for et italiensk team. Jeg håber at kunne forbedre mig på Imola efter det rimelig gode resultat i Valencia. Mit mål er altid at være i top-5," siger Gianmaria Bruni. Udover at være på hjemmebane, så ser han også frem til flere udfordringer fra selve banen. "Det vil være en ny udfordring, som er endnu mere interessant på grund af den nye 'Variante Alta', som er blevet ændret og nu vil være mere krævende for bremserne," siger italieneren der tidligere har kørt Formel 1 for Minardi.
Teamets anden kører, østrigeren Andreas Zuber fik sin racer til mål i det andet løb på en 13. plads. "I Spanien gjorde teamet det godt ved at give mig en god racer. Vi havde uheld, så jeg var ikke i stand til at køre optimalt. Jeg kender ikke Imola, men jeg vil gøre mit bedste for en placering blandt de otte første i det første løb. Hvis det bliver tilfældet, vil jeg starte det andet løb med sigte på en podieplacering," lydet det optimistisk fra østrigeren. Benji
Læs mere om: 23/04/06 - Imola - Grand Prix 2 |