Special Saloon Car Gruppe 1   26/05/06

"Vi kører for P.L."
-Byrgesens SSC-weekend dedikeret
Erik Byrgesen, Special Saloon-klassens driftige køreforeningsformand, går en lidt speciel weekend i møde. Ring Djurslands SSC-Festival bliver således hans sidste SSC-løb i Mazda MX-3'eren, men derudover er løbene dedikeret en god ven af teamet, der trænger til støtte.

Byrgesen deltager ud over udvalgte SSC-løb også i DEC-langdistanceserien med Martin Skovgaard og Torben Møller som makkere. For nyligt blev Martins far, til dagligt kaldet P.L., ramt af en blodprop og ligger for tiden i respirator. Derfor er denne løbsweekend dedikeret P.L. med håb om bedring og som gammel motorsportsmand, er alle i kredsen omkring ham "enige om at dette er den bedste gestus, man kan vise ham", som Erik Byrgesen siger.


Erik og Mazda'en ved Jyllands-Ringens åbningsløb tidligere på året.
(Foto: Motorsporten.dk)

Ellers har den seneste tid været brugt på at få Mazda'en køreklar. Under langdistanceløbet samme sted to uger tidligere fik bilen ellers alvorlige gearkasseproblemer, men nu er alle stumperne atter sat sammen, til hvad der meget vel bliver Eriks sidste løb med denne bil i SSC-sammenhæng. Fremover vil han koncentrere sig om DEC, mens Torben Møller efter planen får en række SSC-starter i bilen, som ekstra køretræning.

Gearkassen var færdig, men en ny er blevet fremskaffet her i landet, mens en ny kobling er fremskaffet i Canada. Et nærmere chek viste at også de bagerste støddæmpere trængte til et eftersyn og det har de nu været på fabrikken i Tyskland.
Effektivt arbejde af teamets mekanikere - en stor tak til dem - gør at bilen atter er køreklar, selvom det holdt hårdt. Mandag tegnede det til et afbud, men så dukkede reservedelene op på rad og række, så onsdag aften var bilen igen 100 % hel.

Jesper O. Hansen


Læs mere om:
  • 28/05/06 - Ring Djursland - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto