Le Mans   03/06/06

Lars Erik Nielsen på Le Mans for tredje gang i træk
Le MansFredag blev det bekræftet, at Lars Erik Nielsen kører Le Mans i LM GT2-klassen i sin egen Porsche 996 RSR. Efter at Ferrari team Icer Brakes har opgivet at stille op til det krævende langdistanceløb, indkaldte Le Mans organisationen ACO første-reserven Seikel Motorsport.

Lars Erik Nielsens samarbejde med teamchef Peter Seikel i 2005 betød, at Seikel tilbød Lars Erik at han kunne stille op med sin egen bil under Seikel Motorsports administation. Seikel kunne ikke selv stille op med en bil på så kort tid.

Meddelelsen kom i går torsdag klokken 13, og Lars Erik Nielsens faste team i Le Mans series Farnbacher Racing kastede sig over bilen og efter 24 timers uafbrudt arbejde på bilen blev den sendt af sted mod Le Mans til testdagene i pinsen. Her kommer Lars Erik til at dele bilen sammen med sine teamkolleger Pierre Ehret og Dominik Farnbacher.

"Jeg er ovenud lykkelig over at såvel Le Mans organisationen som Seikel Motorsport har fundet mig værdig", siger Lars Erik, "og ser frem til mit tredje Le Mans. Og jeg er dybt imponeret over at mit Le Mans series team på rekordtid kunne gøre min Porsche klar til testdagene i weekenden. "

De 10 danskere på Le Mans

LM P1
Tom Kristensen (#7 Audi Sport Team Joest)
John Nielsen (#2 Zytek Engineering)
Casper Elgaard (#2 Zytek Engineering)
Phillip Andersen (#2 Zytek Engineering)
Nicolas Kiesa (#6 Lister Storm Racing)
Jens Møller (#6 Lister Storm Racing)

LM P2
Juan Barazi (#32 Barazi Epsilon)

LM GT1
Jan Magnussen (#64 Corvette Racing)

LM GT2
Lars Erik Nielsen (#83 Seikel Motorsport)
Thorkild Thyrring (#89 Sebah Automotive)

Karsten Lemche


Læs mere om:
  • Lars Erik Nielsen
  • 18/06/06 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto