Le Mans   05/06/06

Audi og Pescarolo i Le Mans-fight
Le MansBenzin slog diesel på Le Mans
Søndagens officielle testdag på Le Mans blev en herredyst mellem det franske Pescarolo-teams benzinbiler og Audis nye diesel-R10'ere. Gennem hele dagen skiftedes de to team til at tage den forreste plads, og der synes at være lagt op til et spændende Le Mans i midten af juni.

Kort før afslutningen kl. 18 satte Formel 1-køreren Franck Montagny sig på testdagens Pole Position med en tid, der var næsten to sekunder hurtigere end den bedste Audi, bil nummer 7 med Tom Kristensen på holdet. Det hører dog med til historien, at danskerens makker Rinaldo Capello kunne have kørt en bedre omgang på sine kvalifikationsdæk, hvis ikke han var blevet generet af den øvrige trafik.

"Det ser ud til, at vi ligger uhyggeligt tæt, mens det øvrige felt overraskede mig lidt ved ikke at være hurtigere," lyder Tom Kristensens konklusion på dagen.


(Foto: Audi Sportpress)

"Pescarolo viste sig lige så stærke, som vi havde regnet med. I forhold til sidste år har de forbedret sig godt to sekunder på en omgang, til gengæld er vi i år på omgangshøjde med R10-modellen, hvilket vi absolut ikke var sidste år med vores reglement-stækkede Audi R8. Jeg synes, vi har haft en formidabel dag, for vores udvikling siden sejren på Sebring i marts er gået den rigtige vej. Vi mangler i forhold til Pescarolo omkring otte kilometer i topfart, men er bedre under nedbremsningerne. Desuden kan vi køre én, måske to omgange længere på fuld tank, så det tegner til et spændende Le Mans."

Tom Kristensen koncentrerede sig på dagen om at køre omgange i løbstrim, og da imponerede han midt på eftermiddagen ved på hårdere dæk at køre en tid på 3:32.697 sekunder, der længe var hurtigste tid.

"Tiden viser, at vi har en god opsætning til de 24 lange timer. Jeg tror ikke, vi kunne have rørt Pescarolos hurtigste omgang i dag, men vi er mere end tilfredse med, hvor langt vi er nået med dieselkonceptet," siger den danske rekordholder.

Resultat af pretest på Le Mans:
1: Montagny/Helary Pescarolo 3:30,195
2: Kristensen/McNish/Capello Audi +1,895 sek.
3: Collard/Comas/Bouchut Pescarolo +2,010 sek.
4: Werner/Biela/Piro Audi +2,965 sek.
5: Gounon/Nakano/Kurosawa Courage +3,316 sek.
7: Nielsen/Elgaard/Andersen Zytek +6,579 sek.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 18/06/06 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto