Le Mans   16/06/06

Jan Magnussens Corvette starter treer i GT1 klassen
Le MansJan Magnussens Corvette C6.R var tredje hurtigst i GT1 klassen, da kvalifikationen til årets Le Mans blev afviklet torsdag aften.

Som ventet var det Aston Martin der besatte de to første pladser, med den dansk ejede 007 Aston Martin som hurtigste bil, 1,1 sek. foran end Magnussens Corvette.
Men placeringen som nummer tre bekymrer ikke Jan Magnussen.


(Foto: Jan Kaiser)

"Det er helt som ventet" fortæller Le Mans GT1 vinderen fra 2004 og 2005. "Vi arbejdede målrettet på et godt setup af bilen til løbet og kørte ikke på kvalifikationsdæk. Vi havde lidt problemer med bilen i første kvalifikation, men vi fik lavet lidt småændringer til anden kvalifikation og vi er rigtig godt tilfredse med bilen. Vi fik kørt gode lange stints og fik værdifuld information om både bil og dæk, så vi er godt rustet til løbet".

Startplaceringen som nummer tre i GT1 klassen betyder en startplacering som nummer 22 generelt.

Fredag er hviledag for kørerne, men for Magnussen bliver der alligevel masser at se til. Traditionen tro tager Magnussen rundt til de store lejre af danske fans, hvor der bliver tid til at svare på spørgsmål og skrive autografer og om eftermiddagen er der kørerparade i Le Mans by, hvilket som regel er et hyldesttog for de danske kørere, med en rute omkranset af alle de mange tusinde tilskuere. Og med 40.000 danskere forventet på Le Mans, skal stemningen i Le Mans by nok blive høj når de danske kørere kommer gennem gaderne.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • 18/06/06 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport