Der er tale om karting i verdensklasse på dansk grund, når CIK-FIA European ICA & ICA Junior Championship, Northerne Region Qualification, afvikles på Thy Karting Center, den 13 – 16 juli.
Ikke mindre end 150 top kører fra 10 nationer, nemlig Belgien Estland Letland Litauen Luxemburg Norge Holland Rusland, Sverige og Danmark vil kæmpe om retten til at deltage i finaleløbet, og dermed have mulighed for at blive europamester i gokart.
Karting er motorsportens vugge og verdens mest populære motorsportsgren, af mange årsager, det er den ultimative køreoplevelse og så kan du betale dig fra det. Du kan nå langt, viste du, at vores Jan Magnussen er 3 gange verdensmester i gokart. Da Tom Kristensen vandt sit Nordisk Mesterskab, var nr 2 på podiet en finne, der hedder Mika Hakkinen, Verdensmester i 1998 og 1999 i Formel 1/ West McLaren Mercedes.
Der køres i klasserne (ICA og ICA-junior). Begge internationale klasser og ens i hele verden. Der er tale om nogle hidsige bæster, en ICA kart vejer kun 150 kg, med en 100 cc 2 taksmotor på ca 37 heste. Prøv at forstille dig en Morris 1000 med 370 Hk, så kommer du altså ned i Brugsen. ICA må køres fra 15 år. ICA-J (fra 13 år) vejer 135 kg og har en effekt på 30 hk. Det betyder en tophastighed på 140 km/t, på bremsepunktet, for enden af langsiden, på den int.FIA/CIK godkendte 1230 meter, smukke Thy bane.
Af de 77 tilmeldte kører i ICA, er ikke mindre de 27 danske. Lokalt deltager Julian Mengers/TMSK der gør det rigtigt godt. I ICA-Junior, er Kevin Magnussen (Big Mag’s søn) vær at holde øje med, begge fører i danske Peugeot Super Kart. Det bliver interessant af følge de to danske piger, Maiken Rasmussen og Simone Frederiksen, der vil give drengene kamp til stregen, i dette internationale top felt.
Er du til motorsport, så kig forbi banen den 13-16 juli og få en raceroplevelse med masser af action overhalinger og kamp til stregen.
Info.: TMSK.dk
Lars Søby Læs mere om: Julian MengersKevin MagnussenMaiken Rasmussen |