Go Kart   10/08/06

Bo Sørensen tæt på NM-medalje
Kartingtalentet: Bo Sørensen fra Betty Racing fik en oplevelsesrig weekend på den barske Rudskogen karting-bane i de norske fjelde.

Det kuperede go kart-stadion dannede krævende rammer omkring det udvidede nordiske mesterskab i NEZ (North European Zone) i den internationale ICA junior-klasse. Bo Sørensen konstaterede efter arrangementet:


Bo Sørensen skruer på sin egen go kart under arrangementerne, når opladningen og tiden tillader.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- Rudskogen er nok den sværeste bane, som jeg endnu har prøvet kræfter med i Europa. Specielt højdeforskellene og de uoverskuelige sving gav mig virkelig mavekriller.

Sydvestjyderne fik desuden en brat opvågnen på omgangstiderne under træningen, som var omkring et sekund langsommere pr. omgang i forhold til konkurrenterne.

- Et sekund svarer til et tab på 20 meter til frontrunnerne på hver eneste omgang af den 1200 m. lange rundbane, forklarer teamchef Bo Sørensen. - Med dette selvskabte handicap kunne vi hurtigt vinke farvel til NEZ-medaljehåbet.

NEZ (North European Zone)-mesterskabet er et udvidet nordisk mesterskab, som omfatter Rusland, de tre baltiske lande: Estland, Letland og Litauen samt de fem nordiske nationer: Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark.

I samarbejde med karting-eksperten: Flemming Ingemann fra Ingemann Racing fik teamet sovet på oplevelserne. Inden den afgørende placeringstidtagning fik ændrede teamet derfor drastisk på go kartens opsætning, herunder bl.a. gearingen.


Bo Sørensen kørte sig flot op gennem NEZ-feltet, men nåede aldrig helt frem, idet frontrunnerne naturligt bed fra sig.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Konkurrencehumøret vendte dramatisk tilbage under tidtagningen, fortsætter Erik Sørensen. - Pludselig var Bo Sørensen kun enkelte hundreddele sekunder fra en start på pole position. Under alle tre kvalifikationsheat skulle han derfor starte på en strategisk god tredjeplads. Resultatet af kvalifikationen blev en flot startplacering som firer i NEZ-finalen.

Startproceduren i NEZ-finalen foregik på 2 rækker. Her blev Bo Sørensen ramt af udfordringen, at de ”lige” startere kan have svært ved hurtigt at tilkæmpe sig en placering i idealsporet, specielt hvis den forreste lige kører er urutineret. Bo Sørensen forklarer:

- Jeg fik desværre puf af en konkurrent, som resulterede i en halv snurretur. Herefter foreskriver reglerne, at man først må køre videre, når hele feltet er kørt forbi. Jeg måtte derfor starte forfølgningen på NEZ-feltet som agterlanterne - nr. 30.


Bo Sørensen havde farten i NEZ-finalen til en slutplacering i top tre.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Efter 20 omgange på Rudskogen-rundbanen havde Bo Sørensen kørt sig op til en slutplacering som tolver, afslutter Bo Sørensen. - Samtidig præsterede han hurtigste omgangstid i finalen. Alt i alt en flot præstation, som med lidt mere konkurrenceheld havde resulteret i NEZ-medalje. Således var han med i firkløveret, som fremviste den afgørende fart denne NEZ-weekend i Norge.

Betty Racing

Åge Kirketerp Jensen


Læs mere om:
  • Bo Sørensen
  • Betty Racing

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk