Danish Touringcar Challenge   08/08/06

Essex glæder sig til at komme i gang igen
Men sommerpausen er brugt konstruktivt
Efter en lang sommerpause er Team Essex klar til at efterårssæonen. Første løb er på Ring Djursland, og i følge teamchef John Nielsen bliver det et svært løb.

Der er to faktorer der gør det svært for Team Essex på Ring Djursland den kommende weekend. For det første kører både Casper Elgaard og John Nielsen med megen ballast. Elgaard har 55 kg, mens John Nielsen har 45 kg.


Team Essex er klar til kamp på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

Den anden faktor er, at Team Essex endnu ikke har været på Ring Djursland med det nye E90 racere. "Da der var testdag deroppe, var vi i gang med at teste vores Le Mans racer", forklarer John Nielsen. Men John Nielsen er nu ikke pessimist af den grund. "Det er nu at teamet skal vise sit værd. Den fordel de andre har, skal vi være gode nok til at indhente i løbet af weekenden, men det er lidt en dobbelt opgave vi er kommet på", fortæller John Nielsen.

"Og ellers så glæder vi os til at komme i gang igen. Det har været en alt for lang pause", mener John Nielsen, "vi er endnu ikke halvvejs i årets kalender, så der er lang vej endnu. Ikke engang efter Ring Djursland er vi halvvejs".


Elgaard har 55 kg i bilen på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

Team Essex har ikke ligget stille i sommerferien. Der er blevet testet en del på bilen og John Nielsen mener at de har fundet nogle ting på bilerne, så de kan køre hurtigere.

"Vi glæder os til at se hvordan vi er i forhold til de andre, her efter pausen", udtaler John Nielsen, og slutter af med et hjertesuk over den lange pause: "Det er jo faktisk dyrere med den lange pause, for de store teams de tester, og test er dyrere end at køre løb. De små har ikke råd til at teste, og derved sakker de lidt bagud".

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Team Essex
  • Ring Djursland
  • 13/08/06 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport