- på Ring Djursland Denne weekends Sparekassen Kronjyllands Sommerløb på Ring Djursland, blev desværre præget af massivt regnvejr, men alligevel svigtede publikum ikke banen, og de fremmødte blev belønnet med masser af spændende motorløb. Både lørdag og søndag holdt det tørvejr om formiddagene, og regnede om eftermiddagene, hvilket bød alle kørerne på ekstra store udfordringer på den i forvejen meget krævende bane.
(Foto: Motorsporten.dk)
Men de skiftende forhold resulterede i at det ikke altid var de 'sædvanlige' kørere der lå forrest, noget der var med til at øge spændingen i alle løbene, samt satte underholdningsværdien yderligere et par trin op.
Både kørere, teams og banens officials tacklede dog de svære betingelser på fornemmeste vis, og sørgede dermed for at weekenden alligevel blev en god racerweekend.
(Foto: Motorsporten.dk)
"Både sportsligt og tilskuermæssigt var weekenden en succes, men den megen regn foresagede desværre nogle kedelige uheld, og vi føler selvfølgelig med de implicerede, og vi vil vende tilbage med nyt ligeså snart vi hører nærmere" - udtaler løbsleder Bent Tilsted Rasmussen - "vi er allerede nu gået i tænkeboks for at finde løsninger, så vi forhåbentlig kan undgå alvorlige ulykker i fremtiden."
(Foto: Motorsporten.dk)
Når man ser på de sidste par sæsoner, så er der næppe nogen bane der har brugt så meget på at forbedre sikkerheden for både kørere, officiale og publikum som netop Ring Djursland, men som Bent Tilsted Rasmussen tilføjer:
"Det kan altid blive bedre, og det vil vi nu bestræbe os på at det bliver."
Læs alt om: Sparekassen Kronjyllands Sommerløb. Hr. Nielsen
Læs mere om: Ring Djursland13/08/06 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DM |