Le Mans Series   25/08/06

Fuld fart på Donington
Søndag klokken 13:30 starter den fjerde afdeling i Le Mans Series på den engelske bane Donington, en bane der er ny for både Lars Erik Nielsen i Porsche 996 RSR samt størstedelen af feltet.

Sidste års engelske afdeling i mesterskabet blev nemlig kørt på Silverstone-banen.

- Da jeg aldrig før havde kørt på Donington, så valgte jeg at leje mig ind i et Radical team for at lære banen at kende, lyder det fra Lars Erik Nielsen, og det har været en rigtig god træning.

- Det er en fed højfartsbane, en rigtig herrebane, fortsætter Lars Erik, den første halvdel er udelukkende 4., 5. og 6. gear, men på den sidste del kommer man ned i 2. gear i to hårnålesving.

- De 50 minutter jeg havde i den lille prototype mindede mig om mine sæsoner i Sport 2000 i 80’erne, siger Lars Erik, en lille let prototype med 250 hk. Den er utrolig let kørt både den sekventielle gearkasse og bremserne kræver også kun et let tryk. Derfor glæder jeg mig også til at komme tilbage i Porschen, der er svære at køre, men også mere udfordrende for mig.


(Foto: Radical)

Til trods for begrænset tid på banen, og at Lars Erik kørte på gamle dæk, så var hans bedste tid blot tre sekunder langsommere end hurtigste mand i klassen. Og afstanden op til Dominik Farnbacher var blot 1,3 sekund. Og det gør Lars Erik fortrøstningsfuld op til løbet i weekenden.

- Sidste år kom vi på podiet, siger Lars, og da Donington minder meget om Silverstone, så det er også målet for i år. Dertil kommer at vejrudsigten lover regn igen ligesom sidste år.

1.000 km løbet på Donington bliver vist på Viasat Sport 3 fra 15:00 til 21:00 med Aslak Vind som kommentator.

Karsten Lemche


Læs mere om:
  • Lars Erik Nielsen
  • Donington Park

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto