Langstreckenpokal   29/08/06

Uheldig weekend for Thiim
Kurt Thiim deltog den forgangne weekend i 6-timers løbet på Nürburgring i det tyske VLN mesterskab.

Thiim var tilmeldt i to af racerne, i det store startfelt på 230 biler. Et imponerende startfelt, som er det absolutte højdepunkt i VLN mesterskabet.
Løbet blev afviklet i tørt vejr, men var uheldigvis præget af mange uheld, som fik indflydelse på Kurt Thiims placeringer.
For Team Bonnfinanz skulle Kurt starte på pole posion i en BMW, og den placering holdt i 3 af de 6 timer løbet skulle vare.
Herefter måtte teamet udgå med en ødelagt motor.

Det andet team Kurt skulle deltage i var Prosport, i en Seat Leon Supercopa, med en startplacering som nummer tre.
Efter ca. tre timer af løbet havde Thiim kørt Seat'en op på første pladsen, hvorefter tyskeren Christoph Esser skulle fortsætte de gode takter.
Men en berøring med autoværnet kostede for meget tid i pitten, så Kurt og co måtte tag til takke med en fjerde plads.

Næste opgave for Kurt Thiim bliver allerede den kommende weekend, hvor han igen deltager i DTC serien for Klostermann Racing, ved Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen.

LIC


Læs mere om:
  • Kurt Thiim
  • Nürburgring

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto