Advan Cup   04/09/06

Casper led med sin overvægt
Casper Lind Poulsen kom til Jyllands-Ringen med en forventning om at æde en bid ekstra af Kim Lund Johansens forspring i den samlede Advan Cup, men sådan skulle det ikke gå.

Casper kom til Jyllandsringen med 80 kilo succes ballast i Peugeot 307’eren og det var bestemt hårde odds imod Kim Lund Johansen der kun havde 40 kilo succes ballast. Under den første træning var Casper Lind Poulsen 3. hurtigst med tiden 1:30,575, kun 0,827 sek. langsommere end Kim Lund Johansen.


Casper Lind Poulsen hæmmet af 80 kg ballast
(Foto: Motorsporten.dk)

Senere på lørdagen gjaldt det tidtagningen og her viste Casper at han på trods af de mange succes kilo godt kan køre hurtigt. Her kørte Casper Lind Poulsen 1:20,843 og det var kun 0,495 sek efter den hurtigste der var Kim Lund, og hermed var det den førende og to’eren i Advan Cup’en der skulle starte i første række til lørdagens løb.

Sådan som de startede sådan sluttede løbet også, hvilket betyder at Casper Lind Poulsen taber en smule terræn til Kim Lund.

Til søndagens løb var der lagt op til en benhård fight og igen gjaldt det Casper imod Kim Lund, og selvom de startede nede i feltet, fordi man vender top 5 fra lørdagens løb. Der var benhård fight hele løbet igennem og i dele af løbet var Casper oppe og true Kim Lund, men han kom aldrig forbi.


Forrest Casper Lind Poulsen inden Kim Lund Johansen tog over
(Foto: Motorsporten.dk)

Vinder af søndagens løb John Gammelgård Jensen i en lejet Peugeot 106 Rally, efterfulgt af Kim Lund og Casper Lind på 3. Pladsen.

Det blev aldrig den weekend Casper havde håbet på, og der kom ikke de mange point med hjem som skulle have skabt en endnu mere intens topstrid. Kim Lund trak igen fra og skabte dermed luft inden næste afdeling der køres på Padborg Park. Afstanden imellem de to er nu på 20 point.

Næste gang Advan Cup’en kører er ved Padborg Super Prix den 23. / 24. September og her satser Casper på at det tabte skal indhentes, og hertil har han knapt så meget succes ballast og hermed koger dækkene ikke lige så hurtigt.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Casper Lind Poulsen
  • Kim Lund Johansen
  • Jyllandsringen
  • 03/09/06 - Jyllandsringen - Advan Cup

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport