Hos Team MotorMaster hersker der stor optimisme forud for Padborg Super Prix. Henrik Larsen og Peter Ager har masser af kilometer fra DEC løbet samme sted i ryggen. Team MotorMaster kørerne Henrik Larsen og Peter Ager er i gang med de sidste forberedelser på deres biler. Det sædvanlige vedligeholdelsesprogram er i fuld gang så bilerne er klar til weekendens dyster på Padborg Park. For Henrik Larsen gælder det om at bevare tredjepladsen i mesterskabet. De to øverste trin på podiet er nok afsat til Per Poulsen og Kasper Jensen - ikke nødvendigvis i den rækkefølge, men tredjepladsen køres der stadigvæk om. Denne placering er ikke sikker endnu og Henrik Larsen vil gøre sit til at han får tredjepladsen med hjem i det samlede mesterskab. Henrik Larsen kan sikre sig tredjepladsen (Foto: Motorsporten.dk)
Peter Ager har noget mere at køre for, forstået på den måde at gode placeringer i de sidste 4 heats der er tilbage at køre i år, kan rykke ham en del placeringer frem. En samlet placering i top 10 er inden for mulighedernes rækkevidde. Peter Ager har stadig mulighed for et godt avancement (Foto: Motorsporten.dk)
Kørerne har i disse dage travlt med at klargøre bilenerne sammen med deres mekanikere. Desværre har det ikke været tid til at teste, men til gengæld har begge kørere fået kørt en masse kilometre på Padborg Park i forbindelse med det nyligt afholdte DEC løb. Her noterede Henrik Larsen sig, at udover de begge fik fart i kroppen, så gjorde Peter Ager det rigtig godt. "Peter Ager fik kørt mange gode kilometer og fik vist at han kan køre hurtigt og konstant. Hans tider var for mig overraskende hurtige og konstante, og det er noget han kan og skal bruge i Renault Clio Cuppen, så kommer der bedre placeringer til ham. Et stort klap på skulderen til Peter for hans præstation på Padborg Park." Dons
Læs mere om: 24/09/06 - Padborg Park - Clio Cup - DK |