Oplevelser fra cockpittet
Efter et godt race på Djursland var det tid til Jyllands-Ringens Grand Prix, som altid er noget særligt. Altid nogle nye deltagere - nogle gange meget hurtige. Efter at have fået nogenlunde styr på bremserne, men ikke helt på set’upet, var jeg spændt på GP’et, og vejret, som lovet helt uforudsigeligt. Spændende.

Warm-up om fredagen, som lovet og ventet regnvådt. Det gik okay: treer efter Klaus Ellmies i DTM-Daimleren og Johannes Graversen i det røde FIAT Turbo-lyn, tilsammen ca. 92 år. Imponerende af begge. Fantastisk håndværk - bilen altså!
Lørdag skulle vi køre tidtagning og 1. løb lige efter! Temmelig hektisk med kun en mekaniker, men det gik. Tidtagningen gik vel som forventet. Treer, efter de to samme med Johannes forrest.

(Foto: Motorsporten.dk)

Løb 1
Det gik lidt anderledes end forventet. Johannes Graversen i "kunsthåndværket " var forrest. Efter et par omgange så vi ikke mere til ham, han var kørt!
Jeg lå efter Klaus Ellmies i Daimleren. Efter nogle omgange kunne jeg se at jeg kom ret hurtigt nærmere, og især i nedbremsningen i hårnålen kunne jeg se at jeg var markant hurtigere og bremsede ham ud, og gik forbi, helt rent. Desværre kiksede jeg et gearskift, gav den femte i stedet for tredje og det du’r ikke, så han gik op på min venstre side i accelerationen over mod knækket/hoppet ud på den gamle bane, side om side. Stadig side om side igennem opløbssvinget, spændende, var der greb ude i alt skidtet på ydersiden? Ikke nok greb, han er foran igen, fedt RACE.
På næste omgang samme sted inviterer Klaus mig igen (måske desværre), med god plads i indbremsningen til hårnålen. Men da jeg er 3/4 på siden, fortryder han eller ser mig ikke, what ever, vi berører hinanden, han på ydersiden, taber bagenden, snurrer halvt eller helt rundt, det havde jeg ikke tid til at studere.
Jens Ole Mathiesen som ligger bag os benytter vores combat til at gå forbi, og får et temmelig langt hul ned til mig. Jeg tror ikke rigtig på at jeg kan nå ham, men ser at jeg stille og roligt kommer nærmere og nærmere, Pludselig taber han bagenden i acceleretionen mod den hurtige venstrebøjning på den nye banedel, men venter til jeg kan se hvor han drifter henad, og går forbi, og tror jeg er etter. Har helt glemt Johannes Graversen, som er så langt foran at det kun er dem han overlapper der ser ham. Pludselig ser jeg mit nummer 228 sammen med strafbaneskiltet. Prisen for mit sammenstød med Klaus Ellmies og jeg klager ikke, flagdommeren må have vurderet at jeg ikke havde hele skylden, så jeg undgik en stop and go. I øvrigt beklager jeg meget at det ødelagde racet for Klaus. Johannes i den røde "Mini-Ferrari" vandt selvfølgelig, overlegent og fortjent. Tillykke til ham.

Løb 2
Det værste scenario jeg har oplevet i min korte racing "karriere". Da vi skulle beslutte dækvalget var det tørt. på vej til pitten begyndte det at regne, men ikke nok til regndæk. Da vi holdt i pitten 5 minutter før start begyndte det pludselig at regne mere og råbte "NU" til min mekaniker Per Bernd, som gjorde en imponerende indsats ene mand, ved at skifte 4 hjul med en almindelig donkraft. Bilen skulle først op på klodser for at få dunkraften under. Han gjorde det på ca. 4 minutter! Hatten af.

Johannes i FIAT'en, der er ved at blive overhalet af Klaus Ellmies. Selv er jeg treer.
(Foto: Motorsporten.dk)

Starten gik ikke helt som forventet. Klaus tog starten foran Johannes, og så mig som treer. Sådan endte det, men i regn er Turbo-lynet og DTM’eren knap så suveræne så vi sluttede med 20-30 meter imellem os. Ingen af os var i stand til at køre hurtigere. Klaus Ellmies vandt, fortjent, suverænt. Tillykke til ham.
I øvrigt rart at se at min gamle M3 med Claus klostermann, som klarer sig virkelig godt.

Sportslig hilsen
Jørgen Hansen SSC # 228