Go Kart   29/09/06

Unge Magnussen fortsætter med at vinde
Jan Magnussens søn, 13-årige Kevin Magnussen, havde en af karrierens helt store weekender, da han lørdag vandt Danmarksmesterskabet i gokart i Formel ICA Junior og søndag vandt weekendens samlede Peugeot Super Kart Mesterskab.

Kevin Magnussen vandt i flot stil, da han var hurtigst i tidskørslen, vandt samtlige 4 indledende heats samt de to finaler, der blev kørt i weekenden. Et imponerende resultat i gokart, hvor konkurrencen er super tæt og hård. Titlerne kommer i hus kun 7 uger efter at Kevin slog den nordiske elite og vandt det Nordiske Mesterskab, der blev afviklet i Norge.


(Foto: Jan Kaiser)

”Det gik rigtig godt” sagde Kevin Magnussen beskedent efter weekendens titler, hvor han grundet sin hurtighed ikke fik chance for at vise sit store talent i nærkampene. ”Jeg vandt det hele og førte fra start til mål i alle heat. Og jeg var endda et godt stykke foran de næste”.

De næste opgaver for Kevin Magnussen er DM revanchen på Københavns Gokart bane den 6.-7. oktober og weekenden efter, er det det prestigefyldte gokart løb i Monaco, hvor Kevin er inviteret til at deltage.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport