Kvalifikationen til petit Le Mans blev afviklet fredag på Road Atlanta. Det er årets næstsidste kvalifikation til et ALMS løb, og mange sukker efter overraskelsen i de løb, og den første overraskelse kom til os under kvalifikationen. Det var at Creation Autosportif var hurtigst med deres Creation CA06/H Judd, og dermed blev Audi R10 vippet af pole position pladsen.
Audi er dog ikke droppet ned igennem feltet. De to Audi R10 TDI sportscars fra Team Audi Sport North America starter fra henholdsvis 2. Og 4. position.
De to Audi R10 TDI prototyper er normalt hurtigere end alle de andre biler som deltager i American Le Mans Series. De eneste som har været hurtigere, er to europæiske benzin-drevne prototyper, som blev tilladt at køre med samme 65-kilos vægt-fordel, som de 2 Lola'er fra Dyson teamet. Tredje pladsen på griden blev taget af Zytek Engineering (tidligere Essex bil) og deres Zytek 06S.
Til gengæld faldt Dyson Racing Team helt ned igennem feltet og deres to biler starter fra henholdsvis 7. Og 8. Pladsen.
Der er lagt op til et brag af en start på 1000 miles/10 timers petit Le Mans løbet, men da det er et langt løb kan man håbe på at fornuften taler de førrende fra at gøre noget overdrevet i starten så vi til gengæld kan få den spændende fights igennem løbet.
LMP2 klassen bød ikke på overraskelser. Her var det igen Penske Motorsports der dominerede med deres Porsche RS Spyder og de har besat de to første pladser på LMP2 griden. 3. Position i klassen er besat af Intersport Racing Lola B05/40 AER, men de er knapt 2 sekunder efter Porschen.
GT1 klassen var igen ren Corvette opvisning af de 2 Corvette C6.R. Det var Ron Fellows, Johnny O'Connell og Max Papis efterfulgt af hold kammeraterne Oliver Gavin, Olivier Beretta og Jan Magnussen. Corvetterne er efterfulgt af den to Aston Martin DBR9, og det skal lige bemærkes at de top 4 kvalificerede sig indenfo 7/10 dele sekund
GT2 var igen domineret af Risi Competizione med deres Ferrari 430 GTC som indtog pole position i GT2 klassen efterfulgt af Petersen / White Lightning med deres Porsche 911 GT3-RSR. Tredje pladsen blev også indtaget af en Risi Competizione Ferrari 430 GTC, så igen er den totale Porsche dominans brudt. 4. pladsen er indtaget af Multimatic Motorsports Team Panoz og deres Panoz Esperante GTLM.
Det mest bemærkelsesværdige i GT2 kvalifikationen er at der fra top til bund i klassen kun var 1.1 sekund, så der er lagt op til en benhård fight i den klasse.
Klokken 11:45 lokal Amerikans tid flages Petit Le Mans igang. Vejgaard
Læs mere om: Road Atlanta30/09/06 - Road Atlanta - ALMS |