Formel 1   02/10/06

Sensationel Schumacher-sejr i Kina
Bridgestone vandt endnu et slag i dækkrigen
Fra en startposition som nummer seks i Kinas Grand Prix præsterede Michael Schumacher i Ferrari et af sit livs bedste løb, som han under yderst vanskelige forhold vandt med tre sekunder foran sin rival i kampen om verdensmesterskabet, Fernando Alonso i Renault.

Løbet udviklede sig til et slag mellem verdens to bedste racerkørere og deres respektive dækfirmaers evne til at have de helt rette dæk klar under omskiftelige forhold på den våde racerbane.

Renaults VM-kandidat Fernando Alonso kom bedst fra start, og i løbet af få omgange opbyggede han et forspring til sine forfølgere på 16 sekunder. Men da den næsten nye racerbane i Shanghai langsomt begyndte at tørre op, viste Michael Schumachers dækvalg sig at være det helt rigtige.
Hans Bridgestone Potenza dæk i intermediate udførelse, som både kan klare regn og halvtør asfalt, satte ham i stand til at køre hurtigst omgang efter omgang, og i løbets anden halvdel lykkedes det den syvdobbelte, tyske verdensmester at overhale begge Renaultkørerne Fernando Alonso og Giancarlo Fisichella, som besatte anden og tredjepladsen.


Det afgørende øjeblik: Michael Schumacher skifter fra Bridgestone intermediate dæk til tørvejrsdæk og overtager en omgang efter førstepladsen i Kinas Grand Prix.
(Foto: Shell/Bridgestone)

På den vanskelige bane i Kina havde Ferrari valgt at anvende Shell Helix Ultra motorolie i SL-09-32 formuleringen, som med sin fantastiske bæreevne bevarer smøreevnen i de lange sving, hvor racerbilen i fem kritiske sekunder er påvirket med sideføringskræfter på over fire gange tyngdekraften, og hvor olien slynges væk fra smørestederne i motoren.

Med sejren i Kina bragte Michael Schumacher sig for første gang i år i føring i VM-kampen, om end både han og Fernando Alonso nu har 116 point. Men Schumacher har en sejr mere, og det kan gøre forskellen, hvis de to kørere slutter a point. Allerede nu på søndag køres næstsidste løb i Japan, og det sendes live i dansk tv meget tidlig søndag morgen.

Der er lagt op til endnu en nervepirrende dyst i årets mest spændende sportsduel.

A/S Dansk Shell og Bridgestone Denmark A/S

Intercom


Læs mere om:
  • Michael Schumacher
  • Scuderia Ferrari Marlboro
  • Shanghai
  • 01/10/06 - Shanghai - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto