Det lakker nu mod enden på Jesper Sally Pedersens første sæson i Danish Touringcar Championship, og han ser frem til at gøre en god figur ved DM Finalen på Jyllands-Ringen den kommende weekend. Siden dobbelt løbene på Padborg Park er der blevet arbejdet en del på Sally Racings Renault Megane II racer, for som Salley udtaler det:
"Den var rimeligt kvæstet efter Padborg Super Prix, men bortset fra karrosseriskaderne, var der ikke det helt vilde at lave på raceren!"
Alt det mekaniske er dog alligevel gået igennem, og de nødvendige sliddele skiftet.
Mens disse linier skrives er bilen klar til maleren, samt en tur forbi skiltemanden, så er Sally igen kan til at tage kampen op i DTC privat cup klassen.
Jesper Sally Pedersen. (Foto: Motorsporten.dk)
Ved DM Finalen køres der to frie træninger lørdag, samt kvalifikation, prefinale og finale søndag.
Inden DM Finalen ligger Sally på 14. pladsen, ud af de 19 kørere der indtil nu har scoret point i DTC privat cuppen, og han har faktisk chancen for at slutte mesterskabet i top 10, hvis alt flasker sig for ham denne weekend. Hr. Nielsen
Læs mere om: Jesper Sally PedersenSally RacingJyllandsringen15/10/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM |