Clio Cup - DK   07/11/06

Clio-vinder sender rosen videre
Clio Cup- Kasper Jensen takker sine støtter
Den Blå Avis Fleggaard Racings Clio-mester Kasper Jensen har kørt en helt suveræn efterårssæson. Men den beskedne nordjyde afviser dog at tage al kreditten for anden halvdel af sæsonen, hvor han med adskillige pole positions og sejre sikrer sig titlen.

Ifølge Kasper Jensen selv skyldes en stor del af succesen Clio-kørerens optimale forberedelse op til løbene. Før hver afdeling har Den Blå Avis Fleggaard Racing testet på den pågældende bane, og sammen med mekanikerne har Kasper Jensen formået at ramme det helt rigtige setup i hvert løb i efteråret.


(Foto: Kim Igel)

"Jeg er blot én brik i det puslespil, som skal gå op for at få succes i en så hård sport som motorsporten. Derfor skylder jeg teamet, min teamchef Benny Lau Andersen, mine mekanikere Mikkel og Thomas og ikke mindst mine sponsorere en kæmpe tak for indsatsen igennem sæsonen", siger Kasper Jensen til team.dba.dk.

Hvad fremtiden byder, vil Kasper Jensen kun meget nødigt løfte sløret for. Men det er ingen hemmelighed, at dansk motorsports kongeklasse, DTC, lokker.

"Min tid i Fleggaard Renault Clio Cup er forbi. Jeg har bevist, at talentet rækker videre, og DTC er i næste sæson mit helt klare mål", siger årets mester i Fleggaard Renault Clio Cup, der nu er på jagt efter økonomien til en sæson i DTC.

"Jeg vil ikke gå halvhjertet ind i DTC, derfor skal jeg finde økonomien til at deltage i et konkurrencedygtigt team. DTC er blevet stort i Danmark, samtidig med at eksponeringen er steget i betragtelig grad, så derfor håber jeg naturligvis på, at der er nogle nordjyske virksomheder, der kan se ideen i at markedsføre sig med en nordjysk DTC-kører", siger Kasper videre.

Den Blå Avis Fleggaard Racing


Læs mere om:
  • Kasper Juul Jensen
  • Team Den Blå Avis

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto