Hør BMW-kørernes begejstring for bybanen i Macau Danske racerfans kendskab til bybanen i Macau kan for manges vedkommende ligge på et meget lille sted. BMW Motorsports stjernekørere - og titelkandidater i øvrigt - kender den ganske godt, og er alle som en vilde med de mere end seks kilometer asiatisk asfalt Her er BMW-kørerenes kommentarer til Macaus Guia Circuit, som er banens officielle navn - krydret med Den Blå Avis Fleggaard Racings Jan Magnussens mening om banen anlagt mellem casinoer og kontorbygninger.
"Jeg kan virkelig lide, at man kører rigtig hurtigt og så tæt på autoværnet og murene. De hurtige kurver kræver masser af commitment fra kørerne. Sådan en udfordring får det bedste frem i mig", siger Andy Priaulx, der skal forsvare sin FIA WTCC-titel.
"Banen er fantastisk og meget afvekslende. Oppe i byen kører vi virkeligt hurtigt, modsat nede ved havnen med de langsommere sektioner. Først og fremmest kan jeg lide den smalle bane med barriererne tæt på. Jeg har det bedst, når jeg kører på sådan en bane. Det er sjovt, når man kan udnytte hele banen", siger BMW Team Germanys Jörg Müller.
"Macau er helt sikkert et højdepunkt i kalenderen, og den er omgærdet af en slags myte. Dette særlige ry er hovedsagligt skabt af det prestigefyldte Formel 3-løb, der stadig er et perfekt springbræt i karrieren for en ung kører. For standardvogne, derimod, er der baner, der er endnu mere interessante. Men uanset hvad, er Macau en enorm udfordring", siger Dirk Müller, teamkammerat med Jörg.
Også vores hjemlige Jan Magnussen har kun lovord til overs for banen:
"Bybanen i Macau er den mest fantastiske bane. Det er en kæmpe bane, og der er ingen plads til fejltagelser, for så er der kun autoværnet at ramme. Det er en stor udfordring for kørerne at køre i Macau. Og så går det uhyggeligt stærkt på langsiden - jeg tror, vi rammer 255 km/t", siger Big Mag, der stiller op i sin Den Blå Avis Fleggaard Racing-ejede BMW 320si E90. Den Blå Avis Fleggaard Racing Læs mere om: Macau19/11/06 - Macau - WTCC |