DM Rally   21/11/06

Kim Madsen afslutter sæsonen flot!
Rallysupport-gutterne drog sidste lørdag på efterårstogt på Møn for at følge den spændende afslutning på DM-sæsonen, og ikke mindst vores "ven af huset" Kim Madsen.

Rallysupport kan ses på bagruden af Kims Ford Escort, og her på vores website kan du følge med i hvordan Kim klarer sig i det historiske rallymesterskab.


(Foto: RallySupport.dk)

Forventningerne var ikke skruet voldsomt i vejret inden Gjønge Rally 2006, men omvendt kunne Kim og co-driver Kasper bruge rallyet til af få en god afslutning på en ellers noget uheldig sæson i den historiske klasse. Dagen bød fra start af på masser af udfordringer på grund af de våde og fedtede veje på Møn. Yderligere skulle flere prøver køres i mørke sidst på eftermiddagen, så de store Hella-lygter skulle for alvor på natarbejde!

Kim og Kasper lagde stille og roligt ud, men allerede efter prøve 1 var de etter i klassen og forbavsende 8 sekunder foran Kurt Mejer i Volvo, der allerede havde sikret sig mesterskabet. På de efterfølgende prøver ligger de to hold meget lige, og skiftes til at køre fra hinanden. Kim udtaler, "i sidste halvdel af løbet hvor det begynder at blive mørkt, kommer Kurt Mejers mangeårige erfaring til sin ret, og han kører lidt stærkere end os, og ender med at vinde med 12 sekunder. Vi er meget tilfredse med en 2. plads i klassen, og vi kørte stort set uden fejl og problemer". Gjønge Rally gav dermed et godt skub til den nye 2007-sæson, hvor Kim og Kasper forventer at kunne give Kurt Mejer kamp til stregen.

Henrik Bülow Andersen
RallySupport.dk


Læs mere om:
  • Kim Madsen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk