Efter blot en enkelt sæson i Danisk Touringcar Championship, trækker Peugeot 406 Coupé køreren Kent Iversen sig fra serien, og vender tilbage til Gruppe N. Kent Iversen der vandt Gruppe N 2000 / Yokohama Cup mesterskabet i 2005, samme sæson hvor han også debuterede i DTC serien ved DM Finalen på Jyllands-Ringen, har måtte konstatere at det er svært at finde sponsore nok til at blive i DTC.
Derfor bygger han, sammen med teamet bag sig, her i vinter en helt ny Peugeot 307 racer op til Advan Cup klassen - en bil af samme type som han vandt mesterskabet med forrige sæson.
Kent Iversen vender nu DTC ryggen, for at hellige sig Advan Cuppen. (Foto: Motorsporten.dk)
Kent Iversens indsat i dette års DTC mesterskab blev kørt i en Peugeot 406 Coupé, og trods bilens alder, leverede han en absolut godkendt præstation.
Specielt gjorde han sig godt bemærket i kvalifikationerne, hvor han flere gang kørte sig pænt frem i mellemrunden.
Generelt sluttede han på 20. pladsen i DTC mesterskabet, ud af de 29 deltagende kørere.
I DTC privat cuppen blev det til en 10. plads, ud af de 19 kørere der kunne deltage i den del af mesterskabet. Hr. Nielsen
Læs mere om: Kent Iversen |