Dakar Rally   03/01/07

Dakar Rally 2007 med rekorddeltagelse
Dakar Rally 2007 starter 6. januar 2007 fra
Lissabon og slutter i Dakar den 21. januar

Millioner af mennesker verden over følger hvert år det krævende race, hvor deltagerne i biler, trucks og på motorcykler kæmper sig gennem i tusindvis af kilometer i øde og ufremkommelige ørkenlandskaber på det afrikanske kontinent.

Dakar-ralliet er oprindeligt skabt for privatkørere, men tiltrækker stadig flere professionelle og semiprofessionelle fabrikskørere fra hele verden. Siden starten i 1978 har Dakar været indbegrebet af spænding, udholdenhed, udfordring, vovemod og eventyr. Realiseringen af den ultimative drengedrøm - som dog ikke længere er forbeholdt mænd. I de senere år er interessen for løbet vokset støt blandt piger og kvinder over hele verden, og i dag deltager kvinder på lige fod med mænd i både biler, trucks og på motorcykel. I 2001 vandt en kvinde bilklassen. I 2007 deltager otte kvinder i bil og fem på motorcykel.

I 2007 er 525 køretøjer registreret i race-kategorien – det største antal nogensinde. Dakar Rally 2007 arrangeres af Amaury Sport Organisation (ASO), som også står i spidsen for Tour de France.

Team Danoises


Læs mere om:
  • 06/01/07 - Dakar Rally

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport