Dagen før Peugeot officielt præsenterer udfordreren til Le Mans tronen, Peugeot 908 HDI, er der gang i diskussionerne verden over, omkring hvem der skal køre den smukke bil? Jeg har tidligere kommet med flere bud, på hvem der skal køre bilerne, men senest er der et bud fremme i den franske avis l'Equipe. l'Equipe skrev i gårsdagens avis, at kørerne på de to biler bliver: Nicolas Minassian, Sebastien Bourdais, Stéphane Sarrazin, Pedro Lamy, Marc Gené og Jacques Villeneuve, hvad skal vi så mene om det?
Ja - kigger du tilbage på hvad jeg har gættet, er der kun sammenfald på tre pladser, det er Nicolas Minassian, Sebastian Bourdais og Stéphane Sarrazin, og sagt herefter har jeg lidt svært ved at forholde mig til Jacques Villeneuve.
Sidst canadieren sad i en sportscar var i starten af var i 1992, hvor han kørte et par Gruppe C løb i en Toyota TS010, men det betyder jo ikke at han ikke skal sidde der.
Pedro Lamy har langt mere sportscar erfaring, og derfor er han umiddelbart et godt valg, hvis han kan omstille sig til at køre en LMP. Alt i alt et kontroversielt gæt fra franske l'Equipe.
Marc Gené har ingen sportscar erfaring. De seneste mange år har han brugt hos Ferrari Formel 1 teamet, som testkører. Derfor kan det undre, at netop han, bliver udset til en af pladserne i en diesel Peugeot racer til Le Mans 24-timers løbet.
Som skrevet præsenteres bil og kørere i morgen, men rygtet siger at bilen allerede har været ude at køre på Paul Ricard banen i sidste uge, i en test som var 100% privat.
Det er dog kommet ud, at bilen efter sigende ser en del anderledes ud end den bil vi så præsenteret i efteråret.
Læs også:
02.11.2006 - Hvem skal køre Peugeot 908 på Le Mans? Vejgaard
Læs mere om: Peugeot Sport16/06/07 - Le Mans - Le Mans |