Campos Grand Prix teamet har nu skrevet kontrakter med de to kørere, der skal køre for den i Grand Prix 2 serien den kommende sæson, det er italieneren Giorgio Pantano samt russeren Vitaly Petrov. Med Giorgio Pantano i teamet sikre Campos Grand Prix sig en kører med meget stor erfaring, ikke kun fra Grand Prix 2 serien hvor han sidste sæson kørte for FMS, men også fra både Formel 3 og ikke mindst Formel 1.
Også Vitaly Petrov kommer til teamet med Grand Prix 2 erfaring, om end dog i noget mindre målestok, han kørte sidste sæson fire løb for DPR teamet.
Teamejer og -chef Adrian Campos ser nu fortrøstningsfuldt frem til 2007 sæsonen:
"Vi går ind i vores tredje sæson i Grand Prix 2 serien, hvor vores mål nu er at vinde løb, samt se hvor langt frem vi kan komme i mesterskabet. Pantano var det sikre valg, han er uden tvivl et stort talent. Jeg havde håbet på også at have en lokal kører i teamet, enten Adrian Valles eller Felix Porteiro, men de har begge valgt at skifte klasse, og jeg ønsker dem alt held med de nye udfordringer. Petrov kender lidt til serien fra sidste sæson, og jeg håber at han hurtigt falder til her i teamet."
Samtidig er det også blevet offentliggjort at Borja Garcia har skrevet kontrakt med Durango teamet.
Med de to kørere på plads i Campos Grand Prix teamet samt Borja Garcia hos Durango, er der nu kun fire ledige pladser tilbage i Grand Prix 2 feltet til den kommende sæson.
Grand Prix 2 feltet 2007:
|
Team |
# |
Kører |
# |
Kører |
|
ART Grand Prix | 1 | Lucas di Grassi | 2 | Michael Ammermueller |
Minardi by Piquet Sport | 3 | Alexandre Sames Negrao | 4 | Roddan Rodrigues |
iSport International | 5 | Timo Glock | 6 | Andreas Zuber |
|
Arden International | 7 | Bruno Senna | 8 | Adrian Zaugg |
FMS International | 9 | Antonio Pizzonia | 10 | Jason Tahinci |
Trident Racing | 11 | Kohei Hirate | 12 | |
|
Racing Engineering | 14 | Javier Villa | 15 | |
Super Nova | 16 | Mike Conway | 17 | Luca Filippi |
BCN Competition | 18 | Sakon Yamamoto | 19 | |
|
Carlin DPR | 20 | Christian Bakkerud | 21 | Andy Soucek |
DAMS | 22 | Nicolas Lapierre | 23 | Kazuki Nakajima |
Campos Grand Prix | 24 | Giorgio Pantano | 25 | Vitaly Petrov |
|
Durango | 26 | Borja Garcia | 27 | |
|
Der gættes en del om hvem der eventuelt skal besætte de ledige pladser, men endnu er der intet officielt.
Den ledige plads hos Durango teamet forventes besat af Clivio Piccione, men også Franck Perera nævnes i forbindelse med teamet.
Hos BCN regnes det som næsten sikkert at den ene plads går til Pastor Maldonado, mend den anden plads er mere usikker - her nævnes Ernesto Viso dog tit som en kandidat.
Trident Racing har et ledigt sæde, og igen her nævnes Pastor Maldonado som en mulig kører til den kommende sæson.
Racing Engineering har også et ledigt sæde, her står der i øjeblikket tre kørere på listen:
Alvaro Parente fra Portugal, Luiz Razia fra Brasilien samt spanieren Sergio Jiminez. Hr. Nielsen
Læs mere om: Giorgio PantanoVitaly PetrovCampos Racing |