– banker de etablerede navne Rally Tasmania pokalen har fået noget helt nyt graveret i sig, nemlig navnet på en dansk racerkører. Allan Simonsen står der med den sædvanlige indgraveringsskrift på pokalen. (Foto: Allan Simonsen Racing) | Allan Simonsen gør det slemme ved sine konkurrenter i øjeblikket. For nogle uger siden vandt han sammen med sin codriver Lake Mountain rallyet. Weekenden efter kørte han i den australske GT serie og vandt 3 ud af 3 starter, og nu har han gjort det igen. Denne gang var det igen i et rally. Sammen med makkeren Ben Searcy vandt han Rally Tasmania, og her er der tale om et af de helt store rallyer i Australien. Pr. tradition er Rally Tasmania stedet hvor alle de store rallynavne i Australien kommer for at deltage. Også kørere fra andre kategorier kommer her.Allan Simonsen og Ben Searcy kørte ligesom i Lake Mountain rallyet i en Mitsubishi EVO-9 da parret stillede op i Rally Tasmania. Trods kritik og andre besværligheder, så var det ud over stepperne for parret der fejede alle besværligheder til side. Men helt let kom man dog ikke til sejren. Flere af de etablerede navne havde ikke til hensigt at lade en novice vinde foran dem. Men de blev klogere. Allan Simonsen og Ben Searcy vandt – og med næsten den mindst mulige margin. Men det er ikke kun kørerne der gør arbejdet. Bilen var igen klargjort af Les Walken Racing teamet som også stod bag Allan Simonsen og Searcy da de vandt Lake Mountain rallyet.
(Foto: Allan Simonsen Racing) | Blandt de besejrede konkurrenter var ingen ringere end den tidligere australske og Asian Pacific mester, Cody Crocker. Man fik også en anden god skalp, nemlig den syv dobbelte Rally Tasmania og otte dobbelte Bathurst 1000 vinder, Jim Richards.Allan Simonsen har dog ikke kedet sig siden sin sidste sejr i Australien. I mellemtiden har han været i Europa for at teste i Aston Martin forud for Le Mans. Resultatet af 2007 Rally Tasmania:
|
Plac: | Kører: | Bil: | Tid: |
|
1. | A. Simonsen/B. Searcy | Mitsubishi EVO-9 | |
2. | C. Crocker/Atkinson | Subaru VRX | 0,15 sek |
3. | White/White | Lambo Gallardo | 0,45 sek |
|
4. | Evans/Evans | Subaru VRX | 0,47 sek |
5. | Longhurst/Andrews | Subaru VRX | 0,57 sek |
6. | J. Richards/Oliver | Porsche 911 Turbo | 1,10 sek |
|
Dons
Læs mere om: Allan Simonsen |