Formel 1   14/03/07

Australiens GP – Toyota preview
Toyota har jubilæumsår inden for motorsport i år. Det er 50 år siden at firmaet startede sin deltagelse i motorsport. Bliver det et godt jubilæumsår?

Hen over vinteren har Toyota i lighed med alle andre teams, forberedt sig på en ny sæson. Kørerne har testet masser af kilometer på testbanerne og har indsamlet masser af data og erfaring med bilen. Sjovt nok er Toyota det eneste team der ikke har skiftet dækmærke, motor eller kørere. Et sammenfald af tilfældigheder, ja måske.

Diverse tests her efter nytår har vist at bilen for så vidt er ganske stabil og pålidelig, men der mangler noget fart. Testresultaterne har, når man kigger på tidstabellerne, været en del svingende. Desværre for Toyota har man som oftest fundet sig i den nederste del af tabellerne. Der har dog været lyspunkter ind i mellem. Både team og kørere er klar over at der et hul op til de øverste. Det arbejdes der meget hårdt for at få lukket. Så sent som i sidste uge var man på Jerez i Spanien for at teste den senest udviklede aerodynamiske pakke. Man fandt ved testen i Bahrain flere punkter det godt kunne tåle at blive ændret og forbedret. Og på Jerez viste det sig også at mange af de ting der var blevet ændret, også havde en positiv indflydelse på bilernes præstation.


(Foto: Bridgestone)

Toyota fortæller også at man faktisk har større tiltro til dækkene end tidligere. Pr. tradition er det sådan i Albert Park at bilerne som oftest understyrer og der mangler vejgreb. Og det er med det resultat at dækkene godt kan begynde at smuldre eller graine som det oftest udtrykkes. Det problem med at dækkene smuldrer i for voldsom grad, har Toyota endnu ikke oplevet med de dækspecifikationer som Bridgestone har leveret. Det betyder at det bliver forholdsvis nemmere at lave setup på bilerne, idet den faktor for så vidt er væk.

Alt i alt er Toyota efter egen vurdering klar. Kørerne glæder sig til at komme i gang for alvor. Test er en del arbejdet, men det må så absolut være bedre at kunne præstere når det virkelig gælder. Efter testen på Jerez er der kommet en væsentlig større positiv stemning i teamet. Giver det sig udslag i en podieplacering i Albert Park, ligesom i sidste sæson? Se med på søndag.

Dons


Læs mere om:
  • Panasonic Toyota Racing
  • Albert Park
  • 18/03/07 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk