Formel 1   22/03/07

Briatore er ude med riven
Det australske Formel 1 Grand Prix forløb langt fra som altid kontroversielle Flavio Briatore kunne ønske sig. Alt er blevet kritiseret efterfølgende. Også Fisichella får et par ord med på vejen.

På de få nærbilleder der var af Flavio Briatore under det australske Grand Prix, kunne man for det meste se ham med mundvigende nedad. Det gik slet ikke som han havde forventet. Efter Grand Prixet havde han da også travlt med at rette kritik mod alt hvad der kom forbi. Også kørerne fik et skud for boven. Kritikken var dog moderat mod debutanten Heikki Kovalainen, der kørte sit første Grand Prix. Han er siden også blevet bakket op af teamet, som har udtrykt at der var visse justeringer og lign. på bilen som Kovalainen ikke havde indflydelse på.


Fisichella får skarpe ord med på vejen af Briatore
(Foto: Renault)

Men Fisichella undslap ikke. Han har ligesom flere andre kørere under Briatores ledelse, måtte smage på de syrlige udfald som Briatore tilsyneladende har nok af. Fisichella kvalificerede sig som nr. 6 og kørte sig til én femteplads i Grand Prixet, over et minut efter Raikkonen. Det passede ikke Briatore.

Flavio Briatore:
”I den anden halvdel af løbet, var Fisichella allerede hjemme på hotellet.”

Denne bemærkning er blevet opsnappet af flere medier blandt andet tyske Auto, Motor und Sport. Det som flere iagttagere også har bemærket er at Renault eller Briatore havde valgt Nelson Piquet jr. som den officielle reserve og tredjekører til Grand Prixet. Man kunne da også se ham sidde ved pitmuren sammen med Briatore under hele Grand Prixet. Det er allerede nu fremme at Piquet jr. skal teste sammen med de 2 Grand Prix kørere i Malaysia i næste uge. Piquet jr. er tilsyneladende valgt til fordel for Ricardo Zonta, som trods alt er noget mere erfaren, både når det gælder løb og test. Spillet omkring Fisichella er tilsyneladende allerede startet.

Dons


Læs mere om:
  • Giancarlo Fisichella
  • Renault F1

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport