Rally Sprint   04/04/07

Ib Kragh er klar med Clioen
Ny sæson. Ny bil. Nye sponsorer og det hele præsenteres til Designa Køkken Rally Grand Prix, Langfredag, som afvikles i Kongensbro for 5. gang.

Det er dermed start på den nye sæson og alle glæder sig til at komme i gang, ikke mindst Ib Kragh, som skal køre i den nye Renault Clio Super 1600. ”Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang, til at komme ud og rigtigt få noget fart i den nye bil som jeg nok lige skal vænne mig til, og til denne nye klasse, som bliver rigtig stor og uden tvivl, meget meget tæt i år”, fortæller en forventnings fuld Danmarks Mester.

”Det bliver en helt ny situation for os i år, med mange nye indtryk og masser af ny teknik. Vores undervogn er helt ukendt, så den skal vi bruge tid på at lære funktion og indstilling af, men vores mål skal der ikke herske nogen tvivl om. Vi kører 100 % efter endnu et DM”, fastslår Ib.

Den nye frække Clio, som har fået nye farver siden den kørte 1. gang på dansk grund i Faarvang sidste år, er indregistreret på traditionelle danske nummerplader, på trods af at den kunne køre billigere under de nye regler om afgift frihed til rallybiler, men det vil betyde at der skal køres med prøvenumre, og disse er ulovlige i udlandet.
”Det er en rigtig god ting for dansk rally at de nye regler er kommet, derom ingen tvivl, men desværre synes jeg ikke at det er lykkedes at finde en ordentligt og optimal løsning. At vi ikke kan bruge vores afgift fri biler i udlandet, er jo ikke holdbart for dem som nu agter at køre uden for Danmarks grænser. Jeg tror på at man skulle have ladet Per Nymann arbejde i fred med en løsning i stedet for denne, forhåbentligt, midlertidige ordning”, slutter Ib.

En stor velkomst til teamets nye sponsorer, Liquid Moly, Juelsminde Aluminium Industri, Bjerrum Biler, Tegee Dan og Eibach Fjedre. Også selvfølge velkommen igen til alle som var med sidste år.

1. gang for alvor i den nye Clio, Langfredag i Kongensbro, og søndag – mandag går det løs med en flok kendisser. De skal køres rundt i Clioen i forbindelse med Nordisk Films optagelser til et nyt program på TV2 ZULU senere på måneden.

IK Rally Racing


Læs mere om:
  • 06/04/07 - Rally Sprint

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk