Jesper Wulff Laursen kan oplyse, at han er tæt på en plads som fast kører i Champ Car Atlantic series. Kontrakten ligger klar til underskrift, det eneste der holder Jesper tilbage er en sponsor aftale som skal være helt på plads inden Jesper får sin debut i USA. Jesper har flere konkrete tilbud fra teams i Champ Car Atlantic series, efter nogle fremragende tests i december, hvor Jesper specielt imponeret med sin hurtighed, gode stabilitet og en fysik i top. Så selv om Jesper føler det er frustrerende at vente på en afklaring, har han alt mulig grund til at tro på en debut i USA, inden for den allernærmeste fremtid.
Det er overbevisende kørsel kombineret med en række top resultater i karrieren, der nu endeligt ser ud til at skulle sikre Jesper en kontrakt i USA. Jespers professionelle støtter teamchef Bob Gelles og manager Rick Gorne er begge enige om, at Jesper har leveret bevis for sit talent, og opgaven er nu mere af forretningsmæssig karakter, og det har Jesper fuld tillid til det er i de bedste hænder.
(Foto: Harry Laursen)
Selv om planerne ser ud til at gå i orden for Jesper Wulff, så har han dog en backup plan parat. Jesper siger, ”den holder jeg tæt til kroppen, og jeg forventer ikke den skal i anvendelse”.
Indtil i dag havde Jesper troet på en debut søndag i Las Vegas, men forhandlingerne med en sponsor er endnu ikke afsluttet, og det betyder at Jesper må stå over i sæson-premieren. Vi håber Jesper vil få debut i Long Beach som er det næste løb på kalenderen i USA.
Harry Laursen Læs mere om: Jesper Wulff Laursen |